Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

søgt. Undersøgelsen har således primært fokus på undervisningsformernes intentionelle side, og
forholder sig heller ikke til det faktiske læringsudbytte studerende måtte få ud af at deltage i de
forskellige undervisningsaktiviteter. Selv om det kunne være relevant at se på den faktiske afvik-
ling af undervisningsformerne og eventuelle produkter herfra, f.eks. opgavebesvarelser, projekter
og logbøger, er dette fravalgt af tids- og ressourcemæssige årsager.
Dokumentarmaterialet i form af lovgivning og institutionsspecifikt curriculummateriale er analyseret
ud fra en tekstanalytisk tilgang inspireret af grounded theory, hvor intentionen har været, at
”lade materialet tale” og finde mønstre i dette. Intentionen har således været, at sætte vores teoretiske
forforståelser om teori- praksisforholdet i baggrunden. I den afsluttende diskussion af vores
fund, vil vi drøfte, om denne intention kunne gennemføres, og vi vil sammenstille vores fund
med de teoretiske refleksioner om teori- praksisforholdet, som er beskrevet ovenfor.
I en analyse inspireret af grounded theory skal man som beskrevet forsøge at undgå tolkninger af
materialet på baggrund af teoretiske og personlige forforståelser samt indforståethed i forhold til
undersøgelsesfeltet. Sidstnævnte har vi søgt at imødekomme ved ikke at analysere curriculummateriale
fra eget praksisfelt. Selv om vi i projektgruppen på denne måde har kunnet etablere en
afstand til uddannelsesdokumenter fra andre professionsuddannelser, har vi alle som uddannelsesplanlæggere
eller undervisere arbejdet med parallelle didaktiske udfordringer, og har derved
en forforståelse om feltet, som vi ikke kan ignorere. Flere af deltagerne i projektgruppen har en
professionsbaggrund i det fag de underviser i, hvilket også kan give ureflekterede forforståelser
om teori-praksisforholdet.
I et forsøg på at minimere indflydelsen af ureflekterede forforståelser på analysen, har projektgruppen
brugt en del energi på at drøfte egne forforståelser om feltet. I denne proces er der inddraget
kilder, som på forskellige måder forsøger at problematisere gængse kulturelt forankrede
forforståelser, eksempelvis knyttet til sammenhængen mellem teoretisk viden og praktisk handlekompetence,
hvilket vi har beskrevet i ovenstående afsnit om teoretiske forståelser.
Selv om indforståethed med undersøgelsesfeltet kan stå i vejen for en åbenhed overfor materialet,
har projektgruppen også opfattet indforståetheden som en ressource, hvor vi har kunnet udnytte
balancen mellem ejerskab til undersøgelsesfeltet og afstanden. Projektdeltagerne fra de
andre uddannelser repræsenterer afstand og kunne analysere praksisformerne uden selv at være
direkte parthavere eller ansvarlige for disse. Repræsentanter for de enkelte uddannelser kunne
uddybe aspekter, som analysanderne ikke kunne forstå eller direkte udlede af materialet. Kendskabet
til et givet felt er udnyttet til korrektion af direkte misforståelser i analyserne.
24