Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

samme litteratur i praktikken som i teoriundervisningen, samt at der udarbejdes lokale supple-
rende litteraturlister for alle praktikperioder.
Til de skriftlige temaopgaver, som udarbejdes under praktikopholdet, og som kommenteres og
bedømmes af praktikvejlederne, er der forventninger om inddragelse af teori. De interne prøver i
praktikken lægger også op til teorianvendelse, og det er de kliniske undervisere, der selvstændigt
varetager afholdelsen af disse prøver i samarbejde med en intern censor, som er udpeget blandt
praktikvejledere fra andre praktiksteder. Der er således forventninger til, at praktikvejlederne kan
evaluere de studerendes anvendelse af teori i deres argumentation.
I forbindelse med bacheloropgaven indgår praktikvejlederen som medvejleder og eksaminator,
og denne er i princippet ligestillet med teoriunderviseren i at vejlede studerende i forhold til teoriinddragelse
og i at bedømme det teoretiske niveau i projektrapporter og i den mundtlige argumentation.
Bachelorprojektet er yderligere beskrevet i afsnit 10 nedenfor.
I ergoterapeutuddannelsen er der eksplicitte krav til de forskellige praktikperioder om, at studerende
skal kunne anvende teoretisk viden eller tilegne sig teoretisk kundskab undervejs i det kliniske
undervisningsforløb. I Protokol for klinisk undervisning er der for alle de kliniske undervisningsperioder
formuleret læringsmål for den studerende, som indeholder anvendelse eller tilegnelse
af teoretisk viden. Fokus i størstedelen af læringsmålene er dog på den praktiske udøvelse
af ergoterapi. I de fire kliniske undervisningsperioder, er der på 1., 3. og 6. semester tale om,
at teoriundervisningen ligger forud for den kliniske undervisning. Her er der således mulighed
for at teorien kan inddrages. Uddannelsesinstitutionen forventer, at de kliniske undervisere er
ajourført i den litteratur og de teorier, som anvendes på uddannelsen indenfor et givet fagområde.
På 4. semester har de studerende kun to ugers teoriundervisning indenfor fagområdet, før den
kliniske undervisning, mens 10 ugers teoriforløb ligger efter den kliniske undervisning. Her er
altså tale om, at de studerende kun i meget begrænset omfang har mulighed for at begrunde ergoterapeutiske
vurderinger og interventioner teoretisk. De teoretiske kundskaber må erhverves undervejs
i den kliniske undervisningsperiode, hvis de skal indgå i praktikken.
Der er i uddannelsesdokumenter krav om, at de studerende skal undervises på de kliniske undervisningssteder
i den kliniske undervisningsperiode, men der er ikke eksplicitte krav om, at der
skal være et teoretisk indhold i undervisningen. Der kan altså undervises i stedets praksis uden
egentlig teori, men erfaringsmæssigt inddrages der ofte teori i en eller anden grad.
I teoriundervisningen arbejdes der med en ergoterapeutisk arbejdsprocesmodel (OPPM), som er
tænkt som et analytisk og planlægningsmæssigt redskab for praktisk ergoterapi. Der er forventning
om, at denne metode trænes i praktikken (dette er mere udfoldet i afsnit 6).
41