Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

den individuelle kliniske studieplan og de forskellige opgaver i praktikken. Studiebogen og ind-
holdet i denne anvendes ikke i den efterfølgende teoriundervisning.
I en uddannelsesplan - benævnt generel klinisk studieplan - skal praktikstederne beskrive stu-
diemuligheder og vejledningstilbud. Før- og eftervejledning knyttet til daglige studieopgaver er
almindelige organisationsformer, hvor mulighed for refleksion er til stede. I den kliniske under-
visning er der diverse skriftlige opgaver med sigte på refleksion over de praktiske erfaringer, og
der indgår seminar med kollektiv mundtlig refleksion sammen med vejledere, undervisere fra
uddannelsesinstitutionen og andre studerende i klinisk undervisning. Praktikvejlederne er centrale
i disse aktiviteter, der i princippet skal medvirke til at de studerende inddrager teori i deres
faglige refleksioner, men vejlederne kan ikke altid have detailkendskab til teoriindholdet på et
niveau der gør det muligt, at de kan efterspørge viden formidlet i teoriundervisningen i refleksionerne.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at der er ECTS-point fra forskellige fag i praktikforløb,
men det er uklart, om angivelserne får betydning for vejledningspraksis og planlagte studieaktiviteter.
Der er krav om, at vejlederne skal have gennemgået diplommodul i pædagogik/vejledning for at
varetage vejledningsopgaven.
Beskrivelse af praktik er detaljeret beskrevet i curriculumdokumenterne i læreruddannelsen.
Praktikfaget, som praktikken benævnes, tillægges en central betydning med hensyn til at koble
teori og praksis. Praktikfaget skal fungere som omdrejningspunkt for den studerendes faglige
progression og tillægges en sammenbindende funktion mellem de to uddannelsesrum.
Fordeling af praktik i de forskellige studieår er beskrevet i bekendtgørelsen, hvor det også beskrives,
at der arbejdes med stigende grad af involvering/ansvar i praktikken fra det undersøgende
til det reflekterende, selvstændigt udøvende til egentlig professionsudøvelse. I praktikken varetager
de studerende undervisning i en eller flere skoleklasser i de skolefag de har som linjefag.
Praktiklæreren overværer undervisningen, og i vejledningstimerne før og efter undervisningen
drøftes forløbets planlægning, afvikling og evaluering samt problemstillinger fra undervisningen
i klassen, som er relevante i forhold til de overordnede mål og den studerendes mål.
Progression i praktikken er beskrevet indenfor 7 CKF (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder)
eller indholdsområder, der også angiver mål og indhold for de enkelte praktikperioder.
Der er ikke krav til praktikstederne om at udforme en lokal studieplan.
De studerende arbejder med analyse- og planlægningsopgaver knyttet til forberedelse og efterbehandling
af praktikken, og den skriftlige del af dette foregår primært på seminariet med seminarielærerne
som deltagere. Der er ikke skriftlige praktikopgaver, som praktikvejleder skal kom-
33