Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

sionsidentitet, hvilket understøttes af, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens mål og
målene for bachelorprojektet.
Sammenfatning
I forbindelse med undersøgelsen af professionsbachelorprojektet er det blevet tydeligt, at der er
meget forskellige rammer og vilkår for professionsbachelorprojektet i de enkelte uddannelser.
Det gælder tid afsat til de studerendes arbejde med projektet, hvor der er stor forskel på læreruddannelsen
og de tre sundhedsuddannelser. Det gælder vægten af bachelorprojekterne, hvor det i
sundhedsuddannelserne vægtes med dobbelt så mange ECTS-point som i læreruddannelsen. Ressourcer
afsat til vejledning er forskellig og kan kun delvis forklares ud fra, om opgaverne udarbejdes
individuelt eller i grupper. Kun i Læreruddannelsen skal projektet udarbejdes individuelt.
Muligheden af at arbejde i grupper er dels begrundet i at spare vejledningsressourcer, og dels
begrundet i en tro på, at de studerendes samarbejde stimulerer refleksionerne og dermed kvaliteten
af projektet.
Hvad angår proces og indholdsmæssigt fokus for projektet synes bioanalytikeruddannelsen og
ergoterapeutuddannelsen overordnet set at lægge større vægt på egne empiriske undersøgelser i
forbindelse med det praktiske udviklingsaspekt, mens sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen
synes at lægge mere vægt på anvendelse af allerede eksisterende videnskabelig viden, og
på kompetence til at forholde sig refleksivt til denne viden om praksis. På den måde fremstår de
som mere ”akademiske” i deres tilgang, hvor udgangspunktet er en hermeneutisk opgavetype
med teori i centrum, hvor problemstillingen mere er et afsæt for teoretiske refleksioner. Her kan
man nøjes med at diskutere andres videnskabelige arbejder, i stedet for at man som i bioanalytikeruddannelsen
selv skal udføre et udviklingsarbejde under anvendelse af videnskabelig metode.
Kontakten til professionspraksis er for alle uddannelser formuleret som intention, men er ikke
rammesat på det organisatoriske niveau undtagen i bioanalytikeruddannelsen. Den afgørende
forskel synes at være, at der er en vejleder – og dermed også eksaminator – både fra uddannelsesinstitutionen
og fra praktikken/det kliniske undervisningssted. Bioanalytikeruddannelsens
professionsbachelorprojekt synes dermed at have fundet en form, der er udviklet ud fra idealet
om en professionsbachelor som en faguddannet, der kan anvende videnskabelig teori og metode
til at udvikle arbejdsmetoder, fremgangsmåder, teknikker og materialer, sådan som det hedder i
OECDs definition af udviklingsarbejde.
75