Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

Praktik I hvilken grad bliver studerende involveret i professionspraksis? (observerende, interagerende,
fuld deltagende)
Den kliniske undervisning er i princippet patientrettet og aktiv. Det vil sige, at den studerende som
hovedregel indgår i og øver vurderinger, handlinger og evaluerer handlingernes effekt.
Der kan i begrænset omfang indgå egentlige formidlingsaktiviteter med en aktiv lærer og en overvejende
modtagende studerende.
Tanken er, at der i den kliniske undervisning igennem uddannelsen skal være en progression i den
studerendes involvering fra lav deltagelse til høj deltagelse, hvilket afspejles i timetal for tilstedeværelsespligt
(se ovenfor under ECTS - tidsforbrug). Udviklingen går fra observerende over interagerende
til selvstændigt udøvende.
Konflikter eller kritik knyttet hertil?
De kliniske vejledere forventes at kende de studerendes læseplan mhp hvilke teorier og teoretiske
emner, der har indgået i teoriundervisningen. Der er tvivl om, hvorvidt de kliniske vejledere kender
teorierne godt nok til at inddrage dem. Dermed kan det blive de studerendes opgave at ”bære” teorien
ud i praksis.
I hvilken grad sætter uddannelsesinstitutionen krav til opgaver under praktik? Karakteren
af opgaver.
De studerende skal bl.a. indsamle data til opgaver i de kliniske undervisningsperioder. Der er angiveligt
nogle krav fra EU i forhold til uddannelsens indhold, nemlig at den studerende skal stifte
bekendtskab med henholdsvis medicinsk, kirurgisk, pædiatrisk (børn), geriatrisk (ældre), hjemmepleje
og psykiatrisk sygepleje. For at leve op til kravene foregår de studerendes kliniske studier på
forskellige institutioner.
På et mere konkret niveau skal den kliniske undervisning indeholde:
Materiale dannelseselementer: Kliniske færdigheder/klinisk handlekompetence herunder viden om
patienttilstande, plejeprocedurer, behandlingsforløb mv.
Formale metodiske dannelseselementer: Dataindsamling, klinisk vurderings- og beslutningskompetence,
dokumentationspraksis.
Formale funktionelle dannelseselementer: Socialisering til pleje-/behandlingsfeltet, omgang med
patienter, relationelle og kommunikative kompetencer, undrende og undersøgende tilgang, selvfremstilling
m.v.
49