Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

ier, både statsseminarier og såkaldte præstegårdsseminarier, idet der var behov for flere lærere,
efter at ”Lov om almueskolen” fra 1814 indførte 7 års skolepligt for alle.
I 1818 underskrev Frederik d. 6. ”Reglement for samtlige Skolelærerseminarier i Danmark”.
Læreruddannelsen tog sigte på de kommende læreres socialisering, og havde et indhold af almene
kundskaber: religions- og bibelkundskab, modersmålet (læsning, sproglære og stil), skrivning,
regning, elementær aritmetik og geometri, geografi, historie (fædrelands-, verdens- og kirkehistorie),
undervisnings- og opdragelseslære (antropologi, psykologi, almindelig og speciel metodik
samt praktisk færdighed), og gymnastik. Hertil kom landhusholdning (havedyrkning, agerbrug
og biavl), musik (salmemelodier og folkesange på stryge- eller tasteinstrument), samt undervisning
mhp at blive organist og kirkesanger, og, hvis der var mulighed for det, naturhistorie,
naturlære og tegning.
Allerede i 1824 begrænsedes statsseminariernes antal til 4, og ved en lovændring blev uddannelsen
indskrænket, så den ikke behøvede at vare 3 år, og fagrækken blev reduceret. Ved eksamen
skulle der nu aflægges prøve på teoretisk og praktisk duelighed til at anvende indbyrdes undervisning,
som var tidens universalmetode.
Ved en reform i 1857 blev der fastlagt 1 års undervisningserfaring som optagelseskrav til seminarieuddannelsen,
fagrækken blev igen udvidet, så den fulgte den fra 1818, og uddannelsen blev
udformet, så den begyndte med et fyldigt almendannende grundlag, og sluttede det tredje år med
sigte på den egentlige lærergerning. Det er en model som er blevet anvendt frem til 1997-loven.
I 1859 blev der også oprettet en skolelærerindeeksamen. Samtidig med lovændringen i 1857 blev
der på baggrund af indflydelse fra grundtvigske kredse åbnet for at forberedelse til lærereksamen
kunne foregå ved private seminarier eller lærerkurser.
I 1867 blev seminarieuddannelsen svækket ved en lovændring, som fjernede eksamen fra seminarierne,
og det medførte et stigende antal privatister. Eksamenskommissionen, som nu forestod
eksamen, blev afskaffet igen ved reformen i 1894, hvor både privat- og statsseminarierne igen
fik ret til at afholde lærereksamen. Samtidig blev det lovfæstet at der skulle knyttes øvelsesskoler
til alle seminarier. Desuden blev der oprettet kvindeseminarier, selv om allerede flere seminarier
også optog kvinder.
I det 20. århundrede var der 5 større reformer af læreruddannelsen - i 1930, 1954, 1966, 1992 og
1998.
I 1930 udvidedes uddannelsen fra 3 til 4 år, og der indførtes et fremmedsprog. Indholdet var i det
væsentligste et udvidet realskolepensum. I 1954 blev pædagogik og psykologi gjort til hovedfag
og der blev indført en vis specialisering i form af linjefag. Uddannelsen var 4 år, men der opret-
6