Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

Det gælder ikke for læreruddannelsen, måske fordi der ikke er så detaljerede mål for praktikken,
som kan findes i de tre andre uddannelser. Det har måske baggrund i at afdelinger i sundhedsinstitutioner
og laboratorier har en større grad af arbejdsdeling og specialisering.
Alle uddannelser undtagen læreruddannelsen stiller krav til praktikvejlederens uddannelse. Bioanalytikerne
har krav om et helt års videreuddannelse. Det kan muligvis have betydning, at
praktiklærerne i læreruddannelsen i forvejen har en pædagogisk grunduddannelse.
Sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelsen har indlagt skriftlige opgaver som del af praktikken,
som har til hensigt at fremme teori-praksis koblingen, og som vejlederne skal kommentere. Læreruddannelsen
har også skriftlige opgaver i forbindelse med deres forberedelse til og efterbehandling
af praktikophold, men kommenteringen synes primært at være overladt til seminarielærerne.
Studerende i lærer- og sygeplejerskeuddannelsen skal udforme planer for deres praktikophold. I
læreruddannelsen indledes planlægningen på seminariet og videreføres med praktikvejlederen,
mens det i sygeplejerskeuddannelsen er et mellemværende mellem den studerende og vejlederen.
Alle uddannelser undtagen bioanalytikeruddannelsen arbejder med portfolio i praktikken. I lærer-
og ergoterapeutuddannelsen anvendes indholdet primært som sammenbindende led mellem
skole og praktik. I sygeplejerskeuddannelsen er det alene et redskab under praktik.
Bioanalytiker- og ergoterapeutuddannelsen har eksplicitte forventninger i forhold til socialiseringsaspektet.
Det har måske også sammenhæng med de større krav til tilstedeværelse i disse
uddannelser og for bioanalytikeruddannelsen de længere sammenhængende tilstedeværelsesperioder
i hele semestre, hvilket kan ligne almindelige lønmodtagervilkår.
3. ”Praktik” som del af den teoretiske undervisning
Som det er diskuteret i det indledende teoriafsnit er teori og praktik ikke entydige størrelser, men
analytiske kategorier, som i den pædagogiske praksis kan flyde ind over hinanden. De væsentlige
distinktioner mellem teori og praktik er måske graden af handletvang og social og etisk forplig-
telse i situationen (villen). Aspekter af kunnen og handling kan trænes på uddannelsesinstitutio-
nen, og nogle af de faglige refleksioner som indgår i vurdering og handling i praktik bygger på
viden, der måske kan være lært i teoriuddannelsen.
Alle uddannelser arbejder med øvelse i at anvende teori i analyse af praksisrelaterede forhold og
problemstillinger. Øvelsernes hensigt kan være at konsolidere teoriforståelsen, men der øves
også, fordi der i uddannelserne er en forventning om, at analyser af denne type indgår i den pro-
36