Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

anvendes i teoriundervisningen på uddannelsesinstitutionen. Angiveligt er det er ikke lykkedes i
det omfang, som det oprindeligt var intentionen.
Ved de kliniske prøver på 3. og 6. semester, deltager de kliniske undervisere som eksaminatorer,
mens teoriundervisere fra uddannelsesstedet medvirker som intern censor.
I bioanalytikeruddannelsen er klinisk undervisning ikke defineret som et selvstændigt fag, men
snarere som en undervisningsform med sin egenart og med stor autonomi i forhold til teoriundervisningen.
Ved den undersøgte uddannelsesinstitution er der krav om, at teoriundervisere besøger
de kliniske uddannelseslaboratorier (i alt 5 dage pr. år). Dette krav fremgår ikke af hverken
bekendtgørelse eller studieordning, men er et valg, der er foretaget på institutionen for at styrke
den enkelte undervisers professionsfaglige kompetenceudvikling.
Ved bioanalytikeruddannelsen er der lokalt etableret et fast samarbejdsforum med repræsentanter
for bioanalytikerundervisere i de tre regioner (uddannelseskoordinatorer) og uddannelsesleder
(praktikansvarlig fra uddannelsesinstitutionen). Dette forum mødes 6 gange årligt for at samarbejde
om uddannelsen samt planlægge og evaluere de kliniske uddannelsesperioder.
Der er også etableret såkaldte uddannelsesrådsmøder, hvor alle undervisere fra skolen og praktikken
mødes 2-3 gange årligt. Disse er planlagt som heldagsmøder og foregår som en blanding
af oplæg og workshops. Her diskuteres uddannelsens struktur, faglige indhold og pædagogiske
udfordringer samt uddannelsens indflydelse på professionens udvikling og omvendt. Eksempler
på nogle af disse temaer er: ”Fastholdelse af studerende på uddannelsen, herunder tosprogede
studerende”, ”Læringsstile og anvendelse af disse i differentieret undervisning og individuelle
studieplaner”, ”Kommunikation i sundhedssystemet og patientetik”, ”Udarbejdelse af rammer
for samarbejdet under professionsbachelorperioden” ”Udarbejdelse af forslag til professionsfaglige
udviklingsprojekter”, m.fl.
Der er udpeget kontaktpersoner for de fem laboratoriemedicinske specialer blandt uddannelsesinstitutionens
undervisere. Disse deltager bl.a. i professionsfaglige møder 1-2 gange årligt med
bioanalytikerundervisere fra specialerne for at udvikle undervisningen i såvel de kliniske som
teoretiske perioder, herunder udvælgelse af faglitteratur.
Der er krav om et relativt tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionens undervisere og bioanalytikerundervisere
på praktikstederne under udarbejdelse af professionsbachelorprojekter, som
alle har udgangspunkt i praktisk udviklingsarbejde. Beskrivelsen af dette samarbejde er udfoldet
mere i afsnit 10 om bachelorprojektet.
Der er ikke et bekendtgørelseskrav om, at teoriunderviserne skal deltage i de interne kliniske
prøver, men der er etableret et internt censorkorps, hvor mange af teoriunderviserne, udover
66