Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Interviewer: Den sygdomsopfattelse, du taler om, tror du, den har
grund i religionen og tro på fatalisme?
Læge: De lægger skæbnen i Allahs hånd i højere grad, end danskerne
gør.
Antagelser om religion, som ikke bliver afdækket ved at spørge, kan her
skygge for de reelle behov, som familien har, og dermed for de tilbud,
som de får. Religion spiller altså en rolle for mange af de interviewede
familier, men en meget anderledes rolle, end den tillægges af sagsbehandlere
og læger.
NETVÆRK OG FORENINGER
Halvdelen af de interviewede familier deltager i patientforeninger og er
meget glade for det. Men det er de familier, som kommunikerer godt på
dansk, og som kender ’det danske system’. Der skal andre tiltag til over
for den gruppe, som taler dårligt dansk, da mange foreninger ikke er
gearet til at modtage disse grupper. Både familier og fagpersoner er inde
på, at deltagelse i foreninger skal motiveres meget kraftigt, og at man skal
sikre sig mulighed for tolkning.
Foreningerne klager til gengæld over, at det enten kun er mændene,
der møder op, eller at der slet ikke møder nogen op. Men her må
man se på, om aktiviteterne er tilrettelagt ud fra målgruppens ønsker og
behov, og om de har ressourcer til at deltage. Mange familier har ingen
pasningsmuligheder og er så økonomisk trængte, at de ikke kan transportere
sig til møder, og netop derfor er det måske ikke deres første prioritet
at deltage i et møde i deres fritid.
Nogle familier ønsker ikke at mødes med andre fra deres etniske
gruppe og vil hellere mødes med danskere. Andre vil helst mødes med
deres etniske gruppe især pga. sprogfællesskab. En mulighed kan været at
etablere netværksgrupper på baggrund af sprog og diagnose.
99