Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

EKSEMPEL Ved et møde på ét af kommunens handicapcentre fortæller en mor til en 13-årig pige, der er lam i begge ben, at hun er meget isoleret: ”Vi kommer aldrig ud”, sukker hun. Sagsbehandleren tænker ved sig selv, at familien nok oplever datterens handicap som en straf fra Allah, at de skammer sig over det og derfor isolerer sig i hjemmet. Samtidig bestyrker det hendes forestilling om, at minoritetskvinder er undertrykte og isolerede, fordi deres mænd ikke vil have, at de arbejder uden for hjemmet. Hun foreslår derfor i bedste mening, at kvinden skal ud på arbejdsmarkedet og møde andre, så hun kan blive bedre integreret i det danske samfund. Kvinden forstår ikke forslaget. Hun har et veludviklet socialt netværk og oplever hverken at have overskud til eller behov for at komme i arbejde. Hendes problem er, at hun bor på 2. sal uden elevator og derfor ikke kan få den store datter med op og ned af trapperne. Hendes ønske og anmodning drejer sig om en lejlighed med elevator. En arabisktalende far til et barn med autisme holder førstegangsmøde med barnets sagsbehandler. Sagsbehandleren forklarer, at barnet har et vidtgående handicap. Før hun når at fortælle om mulige afhjælpende foranstaltninger, afbryder faren hende og siger vredt, at hans barn ’ikke er handicappet’. Sagsbehandleren tænker ved sig selv, at han ikke vil erkende problemets omfang og bliver endnu engang bekræftet i, at borgere med muslimsk baggrund har en handicapforståelse præget af manglende erkendelse på grund af skam. Faderen derimod har en anden forståelse af ordet handicap end sagsbehandleren. For ham er det et ord, der refererer til en person, der er meget fysisk handicappet og har klang af ’hjælpeløs krøbling’ e.l., hvilket han hverken synes eller håber er dækkende for hans barn med en autismediagnose. Det kan være nærliggende at fortolke en mors udsagn som ’Vi kommer aldrig ud’ eller en fars insisteren på, at et barn med fx en autismediagnose ’ikke er handicappet’, som udtryk for manglende erkendelse, isolation og skam, hvis man på forhånd har en opfattelse af, at handicap er belagt med en særlig grad af skam blandt muslimer. Udtryk eller handlinger, der signalerer, at man er isoleret, har modvilje mod at tale om handicappet, ikke ønsker at benytte ordet handicap eller måske fravælger bestemte foranstaltninger, ser ud til at starte en kæde af associationer i retning af, at ’muslimer har en handicapforståelse præget af fordomme, skam og manglende erkendelse’, og at ’de ser handicap som Allahs straf’. Dog kan der være mange andre motiver bag de udsagn og udtryksformer, som ovennævnte eksempler illustrerer. OPFATTELSEN AF SKAM OG LIGEBEHANDLING Som eksemplerne illustrerer, er forestillingen om en særlig grad af skam og manglende erkendelse blandt især muslimske borgere en hyppig kilde til fejlforståelser, der kan føre til, at borgernes motiver og ønsker fejlvurderes, og at de ikke får de tilbud og den rådgivning, som de er berettiget til og finder relevant. Dermed kan disse forforståelser være en barriere 116
for ligebehandlingen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund generelt og for borgere med muslimsk baggrund i særdeleshed. For at komme bag om forforståelsen om skam og andre forforståelser lyder to af vores anbefalinger til medarbejderne: – Vær ekstra opmærksom på dine egne forforståelser i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Accepter, at det er sandsynligt, at din vurdering af borgeren vil være påvirket af stereotype forestillinger om fx muslimer som gruppe. Bestræb dig derfor i særlig grad på at se borgeren som individ snarere end som repræsentant for en hel gruppe (Feldman & Larsen, 2006:4). – Hvis du oplever borgeren sige eller gøre noget, du tror bunder i skam over et handicap, så sørg for at få af- eller bekræftet din oplevelse ved at spørge borgeren nærmere. For eksempel: ”Du siger, at du er meget isoleret. Hvorfor kommer I ikke så meget ud?” (ibid.:5) BETYDNINGEN AF FAGTERMER Som det fremgår af det sidstnævnte eksempel, vanskeliggøres den interkulturelle samtale desuden ofte yderligere af, at nogle ord ikke findes på alle sprog, fx ordet handicap. Ordet ’handicap’ har således forskellig betydning for forskellige personer. På handicapcentrene forstås det som noget, der inkluderer bestemte fysiske såvel som psykiske funktionsnedsættelser og visse kroniske lidelser. Men i andre miljøer og på andre sprog kan ordet handicap have en anden betydning. Der vil på de enkelte sprog (arabisk, somali og formentlig mange andre sprog) være flere ord, der vækker forskellige associationer og betydninger. Flere forskellige ord, der kan oversættes til ’handicappet’, vil udelukkende referere til et fysisk handicap, mens andre ord vil referere til psykiske tilstande. Man kan som professionel ikke vide, hvordan ordet opfattes og, ved brug af tolk, hvilket ord der oversættes til (se også Feldman & Larsen, 2005:30-31; Feldman & Larsen, 2006:10-11). Viden om, at ord vil have forskellige betydninger på forskellige sprog og i forskellige miljøer, er derfor relevant at videregive til medarbejderne. For at minimere risikoen for, at der opstår misforståelser som følge af ords forskellige betydninger, anbefaler vi derfor medarbejderne: – Vær ekstra tydelig i forklaringen af de fagtermer, du selv bruger, fx ordet handicap (ibid.:11). 117
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?