Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

værksteder og ud på almindelige virksomheder, eventuelt i form af særlige afsnit på disse. Det er en udvikling, som nogle steder er blevet kombineret med kommunernes overtagelse af institutionerne. Men i øvrigt er fuldt sektoransvar en meningsløshed. Der vil altid være grupper, der skal gøres en særlig indsats overfor. Normalisering og sektoransvar er gode principper, men de må ikke gøre os blinde overfor, at mange udviklingshæmmede og sindslidende stadig har brug for forskellige former for beskyttet beskæftigelse. MAINSTREAMING AF HANDICAPINDSATSEN I ØVRIGT I forbindelse med, at ansvaret for særforsorgen blev lagt ud fra staten til amterne, blev de tidligere råd af brugere på specielle handicapområder erstattet af Det Centrale Handicapråd. De gamle råd var Blindenævnet, Døvenævnet, Tunghørenævnet og det centrale vejledende råd på åndssvageforsorgens område. De afspejlede dels, at hvert område havde sin egen indsats, dels repræsenterede de nogle handicapområder, der bedst havde været i stand til at få indflydelse. Det Centrale Handicapråd blev defineret som rådgivende over for socialministeren, som udpegede formanden. Der var fem medlemmer fra handicaporganisationerne og fem medlemmer fra Socialministeriet, Socialstyrelsen, amter og kommuner. Samtidig skulle der imidlertid udpeges syv særligt sagkyndige med sagkundskab om boligforhold, regionsplanlægning, trafikforhold, arbejdsmiljø, social- og sundhedsforhold, uddannelsesforhold og beskæftigelsesforhold eller andre relevante områder. De særligt sagkyndige i det første råd var indstillet af henholdsvis Boligministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for offentlige arbejder, Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. Deres deltagelse blev begrundet med, at handicapproblemer ikke blot er noget, som man beskæftiger sig med under Socialministeriets arbejdsområde. Handicapproblemer rækker meget længere ud og har relation til næsten alle sider af tilværelsen. Det Centrale Handicapråd havde således fra starten repræsentation fra de forskellige sektorer, som handicappolitikken rækker ind over. Rådet har derfor stået i en position, hvor det allerede har været i besiddelse af det netværk, som er relevant i forhold til en tværsektoriel handi- 54
cappolitik. Indtil 1990 var rådets sekretariatschef Bank-Mikkelsen. Bank- Mikkelsen havde spillet en stor rolle omkring etableringen af Det Centrale Handicapråd og spiller som leder for rådets sekretariat en stor rolle i de første ti år, det fungerer. Men ud over ham var der næppe mange i samtiden, der kunne se, hvilke potentialer der lå i at oprette et sådant organ for netværksstyring. Selv om Det Centrale Handicapråd kom til at høre under socialministeren, fik det som nævnt kontaktpersoner fra flere ministerier. Allerede i sin første årsberetning fra 1980 fremførte rådet som sin principielle holdning, at handicappolitik ikke kun er socialpolitik, men at den vedrører adskillige ministerområder. Princippet om sektoransvar var således en del af grundlaget fra starten. Allerede fra 1983 fik rådet høringsret i forhold til andre ministerier, og med bekendtgørelse af 1995 kom det helt op over Socialministeriets regi og fik formelle relationer til alle ministerier og Folketinget. Det Centrale Handicapråd tog først fat på at samordne en række ordninger. Der var en række sådanne ordninger, som man ikke havde noget samlet overblik over. Et typisk eksempel på dette var de offentligt støttede befordringsordninger for personer med handicap. Man forestillede sig, at man kunne bruge midlerne på dette felt mere rationelt ved at overføre dem til generelle ordninger, der kunne bruges af alle handicappede. Det Centrale Handicapråd nedsatte to udvalg til at tage sig af befordringsproblemerne. Det første udvalg skulle foretage en kortlægning af de eksisterende specielle befordringstilbud, som det offentlige – og det var både staten, amterne og kommunerne – ydede bidrag til, og vurdere hvilke trafikale opgaver, der herved blev løst. På det grundlag skulle det overveje, om det ved fælles administration og samdrift ville være muligt at opnå rationaliseringer og forbedringer i de specielle befordringstilbud, som hidtil blev givet til bestemte grupper af handicappede i henhold til forskellig lovgivning. Det skulle også vurderes, om der på den måde kunne komme fordele for brugerne af den almindelige kollektive trafik. Det andet udvalg skulle foretage en bred gennemgang af vilkårene for personer med handicap både i den individuelle og i den kollektive trafik og endvidere i relation til postvæsenet og telefonadministrationerne. Det er værd at bemærke, at allerede arbejdet i dette udvalg trækker en række forbedringer med sig med hensyn til tilgængelighed. Således konstateres det, da udvalget slutter sit arbejde i 1983, at alle nye 55
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?