Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

udsportal er der skabt offentlighed omkring en lang række tilbud og ydelser på handicapområdet, der har lovhjemmel i henholdsvis serviceloven, sundhedsloven og Lov om almene boliger. Kommunerne skal således indberette alle tilbud, der benyttes og udbydes inden for de pågældende paragraffer. Tilbudsportalen er offentligt tilgængelig og giver adgang til bl.a. at søge efter særlige typer af tilbud, ydelser, målgrupper og geografisk beliggenhed samt at sammenligne udvalgte tilbud med hensyn til en række strukturelle og organisatoriske oplysninger såsom beliggenhed, bemanding og beskrivelser af fagligt indhold, værdigrundlag, brugerinddragelse mv. Tilbuddene kan også oplyse link til deres egne hjemmesider, så interesserede kan gå ind og få oplysninger, som tilbuddene selv vælger at lægge frem som supplement til de oplysninger i Tilbudsportalen, der er struktureret efter en fast skabelon. Ét af de faste krav til oplysninger i Tilbudsportalen er, at taksterne for hoved- og delydelser skal fremgå. Hermed skaber portalen en markedsplads, hvor kommunerne ideelt set kan sammenholde tilbuddenes karakteristika med deres pris og foretage sammenligninger på tværs af de forskellige tilbud. Brugerne kan gøre det samme, ligesom tilbudsgiverne nu vil kunne se deres eget prisniveau i forhold til andre tilbud, som de finder det relevant at sammenligne sig med. Efter at vi som borger har gennemgået afklaringsprocessen med eller uden involvering af de nævnte parter og Tilbudsportalen, så er det tid til, at der skal træffes beslutning om, hvad kommunen vil tilbyde os af rådgivning og tilbud, der kan afhjælpe vores problemer. Det er kommunen, der gennem sine sagsbehandlere og visitatorer tager den endelige beslutning om tildeling af hjælp ud fra gældende love og det kommunale serviceniveau. Hvis beslutningen resulterer i en god tilpasset løsning, der virker for brugeren, så er opgaven løst. Hvis beslutningen giver anledning til en dårlig løsning for os, så er der mulighed for at klage og inddrage handleplanen i behandlingen heraf. Handleplanen giver os således et dokumenteret grundlag, hvortil der kan stilles spørgsmål om forholdet mellem formål, indsatser og resultater. En erfaren konsulent fra en brugerorganisation vurderer, at der her er tale om, at handleplanerne er et potentielt positivt bidrag til kommunernes og brugernes kvalificering af valg og tildeling af ydelser, så de bedst muligt modsvarer borgernes behov og de formål, der er formuleret i handleplanen. Et aspekt heraf er, at eventuelle klager vil få et mere dokumenteret grundlag at blive behandlet på, idet behovene er beskrevet i handleplanen, og tilbuddene er beskre- 72
vet på Tilbudsportalen. Uden den dokumentation, som handleplanerne giver, har det tidligere været svært at etablere et dokumenteret modspil til afgørelser om tildeling af ydelser. Når formål og indsats er velbeskrevet, vil det blive lettere at begrunde og argumentere for, at der evt. er tale om et forkert eller utilstrækkeligt tilbud til den enkelte borger. Efter denne beskrivelse af hovedtrækkene i den nye enstrengede model vil de sidste afsnit i artiklen diskutere mulighederne og faldgruberne i modellen. Et er jo intentionerne bag den nye struktur- og opgavereform, noget andet er den praksis, der kan tænkes at udspille sig inden for disse rammer. REFORMENS HOVEDMÅL OG MÅL OM LIGE MULIGHEDER Der er formuleret mange mål i relation til reformen, hvoraf en del er helt generelle i forhold til produktion og levering af offentlige serviceydelser, hvor reformen skal sikre henholdsvis: – driftsøkonomisk effektivitet – bedste kvalitet – individuelt tilpassede ydelser efter borgernes ønsker og behov, samt – demokratisk kontrol (Pedersen, 2007). Disse mål vedrører også handicapområdet, hvortil det mere specifikt kan tilføjes, at reformen også er sat i verden for: – at fremtidssikre kommunerne som økonomisk og fagligt bæredygtige enheder – at skabe én enkelt indgang til det offentlige via kommunerne – at skabe nærhed – at gøre op med gråzoner gennem klar ansvarsfordeling og – at skabe mere sammenhæng i indsatserne for handicappede og svage grupper. Disse mål går umiddelbart hånd i hånd med den handicappolitiske vision om at skabe lige muligheder for alle, herunder mennesker med handicap. Det afgørende spørgsmål er, om reformens elementer, enkeltvis og tilsammen, vil bidrage til at skabe lige muligheder i praksis. De følgende 73
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?