Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Noget af den viden, sagsbehandlerne kan bruge til at forbedre vurderingsgrundlaget og fremme ligebehandlingen inden for de gældende arbejdsmæssige rammer, er: – Opmærksomhed på relationen mellem parterne – på begge parters forventninger, motiver og forståelser og hvordan de spiller ind i mødet – ikke udelukkende fokus på den andens formodede kultur. – Viden om betydningen af forforståelser – og redskaber til at komme bag forforståelser og se den enkeltes motiver. Kompetencer til at få sin viden om borgeren, fra borgeren selv – ikke fra TV-avisen i går, med problemorienterede historier om personer med etnisk minoritetsbaggrund, muslimer eller indvandrerkvinder som kategori. – Kendskab til, hvordan man kan spørge, hvis man er i tvivl om motiver, udsagn og opfattelser. At kunne spørge på en ikkekonfronterende måde, så det understreges, at man ønsker at få ny viden fra netop denne person. – Viden om betydningen af blindhed for egne indforståede, selvfølgelige normer og regler. Vi vil senere i artiklen komme med eksempler, der illustrerer nødvendigheden af disse anbefalinger. LIGEBEHANDLING, INTEGRATIONSFORSTÅELSE OG DIALOG MELLEM MINORITET OG MAJORITET Det er ofte i offentlige institutioner, bl.a. i den offentlige forvaltning, at mennesker med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund mødes. Møder i den offentlige forvaltning kan i forvejen være præget af en særlig rollerelation, en ulige magtfordeling mellem parterne. Når mødet mellem system og klient også er et møde mellem minoritet og majoritet, er rollefordelingen næsten altid, at klienten har minoritetsbaggrund, mens systemrepræsentanten har majoritetsbaggrund. Den ulige positionering i system-klient relationen kan forstærke den ’mester-lærling prægede’ relation, der kan være mellem minoritet og majoritet som følge af en udbredt forståelse af integration. En selvfølgelig måde at forstå integration på er, at etniske minoriteter skal integreres – ikke samfundet. Nogen skal integreres, mens andre 110
integrerer (Hervik, 2004). Denne udbredte forståelse i Danmark bevirker, at det konkrete møde mellem personer fra majoritet og minoritet nemt præges af føromtalte mester-lærling stemning, eller vært-gæst relation (Hervik, 2004), hvilket kan påvirke samtalen negativt. Integrationsforståelsen kommer med andre ord ind i samtalen mellem individer, og i forvaltningen kan resultatet blive en tendens til at benytte en særligt opdragende tilgang og tone i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. EKSEMPEL: En mor til to kronisk syge børn ønsker deltids- frem for fuldtidsarbejde, men sagsbehandleren oplyser, at kvindens mand, som går til danskundervisning, kan være til rådighed for børnene meget af tiden, og at hun derfor godt kan varetage et fuldtidsarbejde. Sagsbehandleren, der finder det vigtigt at fremme kønsligestilling blandt etniske minoriteter, fastslår over for kvinden, at ”sådan gør vi her i Danmark. I Danmark er kvinder og mænd ligestillede.” Kvinden, der er opvokset i Danmark, oplever replikken belærende og nedværdigende og ser det som eksempel på sin evige status som ’gæst’ i landet og på usikkert medborgerskab. Hun reagerer negativt, hvilket foranlediger sagsbehandleren til at være endnu mere resolut. Den onde cirkel fortsætter. Et andet eksempel på en lignende problemstilling, er beskeden, en borger med etnisk minoritetsbaggrund fik i forbindelse med afslaget på en ansøgning om noget speciallegetøj til sit barn med handicap: "Det er dyrt for det danske samfund at købe legetøj til udenlandske børn". For at undgå sådanne situationer og fremme ligeværdig dialog gives følgende vejledning til sagsbehandlere: – En god praksis kunne være at tage udgangspunkt i lovgivningen: ”Ifølge § X vil du ikke være berettiget til …, på grund af …”. Hermed undgås en ’etnificering’ af værdispørgsmål – dvs. et ’os’ og ’jer’ hæftet på værdier, idealer og rettigheder, der kan blokere dialogen og spærre for muligheden for at diskutere et emne og komme frem med et budskab (Feldman & Larsen, 2006:19-20). – Undgå udtryksformer, der understreger et ulige forhold, fx sprogbrug, der leder tankerne hen på et forhold mellem mester og lærling eller mellem vært og gæst (ibid.). 111
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?