Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

have tænkt på, at jeg har gigt, før jeg blev gravid. Han hvæser mellem tænderne, idet han kører mig ind på sit kontor, at kommunen jo må tage sig af barnet, lige så snart det bliver født, fordi jeg jo ikke er i stand til det. Igen er det kombinationen af syg kvinde og vordende mor, der er til debat (Dagbogsnotat af en ung kvinde med gigt er med i DH’s undersøgelse). Denne unge kvinde var blevet gravid efter mange svære overvejelser om det forsvarlige i at blive forælder, konsekvenserne af medicin og graviditet, forholdet til den raske far til barnet mv. Oveni denne vanskelige beslutning blev den unge kvinde belastet med lægens forargelse. I virkelighedens verden ønsker mennesker med handicap at få børn som alle andre. Samfundet har imidlertid ikke indstillet sig på disse ønsker. Mange forhold influerer på omgivelsernes reaktioner: karakteren af handicappet, om det er synligt eller skjult, hvilke funktioner det berører og i hvilken grad. Desuden viser det sig at spille en væsentlig rolle, hvorvidt en forælder med handicap vælger at få børn, eller en forælder efterfølgende pådrager sig et handicap ved enten sygdom eller ulykke. Én af de interviewede kvinder, der er spastiker, oplevede direkte forargelse hos omgivelserne på grund af hendes bevidste valg om at få børn. Nogle af hendes venner fandt det direkte uansvarligt, og blandt naboerne oplevede hun forargelse og afvisning. Omgivelsernes reaktioner kan imidlertid være meget forskellige afhængigt af omstændighederne, og hvor godt de kender den person, der har et handicap. Jo bedre kendskab til personen og dennes kvaliteter, desto mindre farligt bliver det pågældende handicap, også i relation til forældrerollen. I undersøgelsen af voksnes holdninger til handicappede (Olsen, 2000) fremgår det bl.a. om holdning til forældreskab, at handicappets art er betydningsfuldt. En majoritet har således den opfattelse, for så vidt angår blinde, døve, kørestolsbrugere, leddegigtramte og stammere, at der ikke er nævneværdige forskelle mellem handicappede og andre. Derimod er meningerne delte, når opmærksomheden rettes mod spastikere, udviklingshæmmede og maniodepressive. Omkring én fjerdedel mener, at spastikere er lidt eller meget dårligere til at opdrage børn end andre, mens omtrent tre fjerdedele påpeger dette om udviklingshæmmede og 164
maniodepressive. Efter de flestes mening gør varige psykiske lidelser mennesker særligt uegnede til at opdrage børn. Forældre med handicap oplever i højere grad, at de skal passe på for ikke at gøre noget forkert. De er urolige for, om deres handicap i sig selv fører til en nedvurdering af deres forældrekompetence. En uro, der bygger på oplevede fordomme. For eksempel kan en mor fortælle, at hun blev krydsforhørt om børnenes funktion i forbindelse med en ansøgning om praktisk hjælp. Legetøjet lå hobet op, og det var svært at gå på gulvet. De troede ikke, jeg magtede at få sønnen til at rydde op på værelset, men sådan ville værelset også have set ud, selvom jeg ikke var handicappet (DH’s undersøgelse). SKYLDFØLELSE Spørgsmålet er, hvordan holdninger i samfundet påvirker forældre med handicap, og om de i højere grad er tynget af skyldfølelse end ikkehandicappede forældre. Generalisering er vanskelig, og skyldfølelse kan være vanskelig at måle. Men samtaler med forældre med handicap i DH’s projekt giver indtryk af, at skyldfølelse tilsyneladende optræder i særlig grad hos dem. Hvis det lille barn fx ikke kan løfte hovedet, trille, kravle osv. på de af sundhedsplejersken forventede tidspunkter, er mødrene overbeviste om, at det skyldes deres egen funktionsnedsættelse. De giver sig selv skylden og mener, at barnet ikke har lært at kravle, fordi de ikke er i stand til at komme ned på gulvet og lege med det. På samme måde tænker den mor, der er hørehæmmet og ikke forstår, hvad det lille barn siger, selvom det for tiende gang i træk beder om sutten. Det giver skyldfølelse ikke at forstå sit barn og dets behov, fordi mor og barn ikke har lært at kommunikere sammen. Skyldfølelsen i forhold til den raske samlever eller ægtefælle er også velkendt, fordi personen ofte trækker det store læs både i forhold til udearbejde, det praktiske i hjemmet, i forhold til børnene og de mange udadvendte aktiviteter med dem. BØRNEPERSPEKTIVET Man kan ikke sige noget entydigt om, hvad det betyder for børn at vokse op i en familie, hvor den ene eller eventuelt begge forældre har et handicap. Mange omstændigheder spiller ind. Familier, hvor forældre har en funktionsnedsættelse, er lige så forskellige som alle andre familier. Både hvad angår antal af familiemedlemmer, holdninger, normer, ressourcer 165
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?