Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

e. Man blev derfor mere optaget af, hvordan man kunne styrke revalidendens
selvtillid.
Ordet revalidering har siden fået en klang af ’snævert erhvervsmæssigt
sigte’, men i 1960’erne var revalidering spydspidsen af dansk
social indsats. Socialreformkommissionen (1969) lancerede slagordene
”forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel”. Den ønskede at integrere
revalideringen i det almindelige system, hvilket skulle være muligt, efter
at kommunerne var blevet styrket med kommunalreformen i 1968-70 og
udbygget på det sociale område. Den diskuterede endog, om revalideringsstøtten
kunne komme helt ud af det sociale system og erstattes af
uddannelsesstøtte og arbejdsmarkedsordninger. Det er den i høj grad
blevet i dag, men dengang mente man ikke, at det lå lige for.
Med bistandsloven af 1976 nedlagdes revalideringscentrene, og
ansvaret for revalidering overgik til kommunerne. Det betød, at de knap
200 revalideringskonsulenter, som havde været på centrene – en lille snes
på hvert – blev spredt ud på 275 kommuner og 14 amter. Meget af ekspertisen
forsvandt på den måde, og mange havde den opfattelse, at det
sammen med lavkonjunkturen satte revalideringen i stå. Da bistandsloven
var trådt i kraft, var vi allerede inde i en krisetid med massearbejdsløshed,
hvor der ikke var de samme muligheder for at revalidere
som tidligere.
Aktivpolitikken forberedtes sidst i 1980’erne og gennemførtes
fra 1990’erne i hastigt tempo af både borgerlige og socialistiske regeringer.
I 1990 kom aktivering af 18-19-årige, som før havde kunnet gå direkte
fra skolen ud i fuld kontanthjælp. Desuden kom revalideringsydelsen,
som med krav om revalideringsplan igen gav denne funktion
en kontur. I 1992 kom den første lov om handicappede i erhverv,
som senere udbyggedes flere gange. I 1995 blev en ordning med permanent
løntilskud på 40 pct., som ikke var blevet brugt ret meget, ændret til
50 pct. tilskud og styrket, inden den i 1998 blev omformet til fleksjob
med permanent løntilskud på enten 50 eller 67 pct. Det vigtigste ved
denne ordning var dog intentionen om, at der skulle være 40.000
fleksjob, hvor den gamle ordning havde knap 3.000.
Førtidspensionen var fra starten med i aktivpolitikken. Undersøgelser
i 1980’erne havde vist, at der blev førtidspensioneret mange,
hvis arbejdsevne var så stor, at de egentlig ikke var berettiget til det, og at
kommunernes behandling af sager med langvarig forsørgelse havde stor
indflydelse på, om de endte med førtidspension eller ej, skønt tilkendel-
52