Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

egionale leverandører koordineres (Socialministeriet, 2006). Denne kommunale og regionale aftalestyring skal være med til at sikre, at både kvalitet og kapacitet passer til de behov, som borgerne har. Reformen introducerer også markedsstyring, idet kommunernes fulde økonomiske ansvar, kombineret med takstfinansieringen af de enkelte tilbud og ydelser, skal gøre det muligt for kommunerne at udvælge de leverandører, som tilbyder den bedste pris på de ydelser, som de visiterer deres borgere med handicap til. Der skabes således en markedslignende situation, der ud over at påvirke de lokale og regionale leverandører også giver nye vilkår for private leverandører til at udvikle og prissætte tilbud og ydelser på handicapområdet. Desuden skal tilbud præsenteres med hensyn til både indhold og pris på en ny Tilbudsportal, der er tiltænkt at udgøre en offentlig tilgængelig ’markedsplads’ for tilbud via internettet (www.tilbudsportalen.dk). De grundlæggende vilkår, som både regionerne, staten og de private leverandører har til fælles, er, at det er kommunerne, der beslutter, om de vil benytte sig af deres tilbud. Når det gælder statens tilbud via VISO, så er det dog VISO, der definerer grænserne for de ydelser, som kommunerne gratis kan benytte sig af. Det ændrer dog ikke ved, at det er kommunerne, der skal tage initiativ til at søge viden og rådgivning, hvis de skal drage nytte af ressourcerne i VISO. Her spiller det naturligvis også en rolle, hvordan VISO gør sig bemærket, tilgængelig og relevant for kommunerne, der skal ’opdage’, at VISO nu er et tilbud og desuden motiveres til at bruge det. Det samme gælder, hvis kommunerne skal gøre brug af tilbud og ydelser fra henholdsvis andre kommuner, regioner eller private producenter. Ud over at initiativet skal komme fra kommunerne, så skal kommunerne også være parate til at betale den fastsatte pris for de pågældende ydelser, hvilket sætter leverandørerne under pres af konkurrence fra andre leverandører og kommuner, der kan vælge at etablere egne løsninger. BRUGERNES MULIGHEDER FOR INDFLYDELSE Det er én af intentionerne bag reformen, at de offentlige tilbud og ydelser tilpasses den enkelte brugers behov (Pedersen, 2006). Denne tilpasning, der bygger på dialog og samarbejde inden for lovgivningens rammer, får kommunerne som omdrejningspunkt, idet sagsbehandlerne er 66
det udførende led, når der skal visiteres – altså bevilges penge – til konkrete tilbud og ydelser. Dialog og samarbejde mellem bruger og kommunal sagsbehandler bliver således helt afgørende for, i hvilken grad det vil lykkes at omsætte intentionerne om at give brugerne øget indflydelse. Ud over at den individuelle bruger har ret til at få indflydelse på valg af tilbud og ydelser, så giver kommunalreformen en ny demokratisk platform for, at borgere med handicap kan få kollektiv indflydelse på kommunernes handicappolitik. Reformen pålagde nemlig alle kommuner at oprette kommunale handicapråd pr. 1. april 2006 (Socialministeriet, 2007a). Etableringen af handicapråd i alle kommuner danner en ny formel ramme for dialog mellem politikere, embedsfolk og repræsentanter for handicaporganisationerne, særligt via deres paraplyorganisation Danske Handicaporganisationer (www.handicap.dk). Borgere med handicap har hermed fået en ny kanal, hvorigennem de kan give råd og formulere forslag vedrørende kommunens politik og initiativer på handicapområdet. Det har hidtil været frivilligt for kommunerne at oprette handicapråd, men bl.a. Det Centrale Handicapråd (www.dch.dk) og dets sekretariat Center for Ligebehandling af Handicappede (www.clh.dk) har gennem projekter sat fokus på dannelsen af frivillige kommunale handicapråd og søgt at motivere kommunerne til frivilligt at oprette dem og følge udviklingen via hjemmesiden www.kommunalehandicapraad.dk. Herudover har centret støttet udarbejdelsen af Inge Bonfils’ ph.d.- afhandling Den handicappolitiske aktør (Bonfils, 2006), der bl.a. analyserer erfaringerne fra to kommunale handicapråd og giver indsigt i forskellige arbejdsformer og strategier i arbejdet med politisk inddragelse og indflydelse via handicapråd. Det er bl.a. på baggrund af dette arbejde, at Inge Bonfils har skrevet artiklen ’Handicapfællesskab mellem identitet og strategi’ i denne antologi. Der er således skabt en ny mulighed, men ikke sikkerhed, for, at de nye kommunale handicapråd, kan sætte en ny dynamisk kommunalpolitisk dagsorden på handicapområdet. Hvordan samarbejdet i de enkelte råd kommer til at udspille sig, og hvilken realpolitisk betydning de får, vil der antagelig komme mange forskellige svar på. Svarene afhænger bl.a. af, hvilke strategier og samarbejdsformer parterne vælger og ikke mindst, hvor effektive rådene bliver til at formidle deres budskaber til kommunernes politiske og administrative system. Hvis rådene skal bidrage til mere end symbolpolitik, så er der brug for, at deres arbejde sætter sig spor i sagsbehandlernes praksis samt de politiske og administrative beslutninger, herunder de økonomiske 67
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?