Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

derefter. (..) Inden for klagesystemet er det godt at være skriftligt
velbevandret (Poulsen, 2006).
Sproget gør det desuden svært både for familien og fagpersoner at ringe
til hinanden og at søge information. Tolkning opleves som et problem af
forældre, sagsbehandler og læger. I denne kontekst er fokus på sagsbehandlere
og læger på grund af, at det tager lang tid at bestille en tolk, så
hvis man rykker en aftale, skal man igen bestille en ny tid hos en tolk.
Der er eksempler på, at en aftale er blevet rykket halvanden måned på
grund af tolken, og det betyder, at de etniske minoritetsfamilier stilles
ringere end majoritetsdanske familier.
Det er den offentlige myndigheds ansvar at sørge for tolk til patienten
eller borgeren. Myndigheden har pligt til at kunne forstå borgerens
henvendelse og til at sørge for, at borgeren forstår sagsbehandleren
eller lægen. Det er altså myndighedens opgave at sikre, at betingelserne
for en fair mundtlig kommunikation er til stede og dermed sørge
for, at borgeren får mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag.
Det handler om borgerens retssikkerhed.
Som minimum skal der tolkes mundtligt, så borgeren og myndigheden
kan forstå hinanden. Det betyder også, at breve fra det offentlige
som et minimum bør læses op med tolk eller evt. oversættes til borgerens
sprog. Desværre sker det langtfra altid. Der er i interviewmaterialet
et eksempel på, at et barn med et sjældent handicap har været tolk for
sin mor i sin egen sag, hvilket er i strid med FN’s Børnekonvention.
En pakistansk familie beder en sygeplejerske på Rigshospitalet
om en tolk, men hun afviser med den begrundelse, at manden
taler glimrende dansk. Men manden vil have en tolk til sin kone,
som ikke kan dansk, og det er forvirrende og frustrerende for
ham, at han skal have en dobbeltrolle. Familien får efterfølgende
intet skriftligt referat af mødet og har svært ved at håndtere informationerne
på bare en time, mens de sidder med den meget
syge datter på skødet, og manden samtidig skal tolke (Poulsen,
2006).
Tolkesamtaler tager dobbelt så lang tid som almindelige samtaler, og ofte
er fagpersoner (læger og sagsbehandlere) meget sprogligt konkrete. Derfor
oplever mange sagsbehandlere og læger tolkning som besværligt og
87