Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

har fælles træk og samme behov, fx ’udviklingshæmmede’. Opmærksomheden bliver derfor rettet mod fællestræk og gruppeopfattelser som ’udviklingshæmmede kan ikke være forældre’ eller ’udviklingshæmmede kan ikke tilsidesætte egne behov’. Fokus rettes mod det, der ikke fungerer. Dette kan resultere i en form for umyndiggørelse, hvor eksperterne overtager opgaver, også opgaver, familien selv kan klare. Nedenstående tabel 8.1 viser en skematisk og forenklet opstilling af de to menneskesyn, som har kendetegnet tidligere tiders klientperspektiv og nutidens medborgerperspektiv. TABEL 8.1 Skematisk og forenklet opstilling af de to menneskesyn. Klientperspektiv Medborgerperspektiv Holdning til den enkelte Del af gruppe med samme behov Individ med forskellige behov Fokus Mangler, diagnoser, afvigelser Muligheder og ressourcer Forventninger Passiv modtagelse Aktiv deltagelse Tilbud Kollektive standardydelser Individuelle fleksible ydelser Resultat Umyndiggørelse Myndiggørelse Kilde: Skov & Møgelmose, 2002. HANDICAPKOMPENSATION Princippet om kompensation står centralt i den danske handicappolitik. Mennesker med handicap skal have lige muligheder med alle andre i samfundet. Forudsætningen er på den ene side, at samfundets tilbud i videst muligt omfang gøres tilgængelige for mennesker med handicap, fx transportsystemet, kulturtilbud, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet. På den anden side, at der suppleres med individuelle former for kompensation med det formål i videst muligt omfang at mindske og udligne konsekvenserne af en funktionsnedsættelse, fx via tildeling af nødvendige individuelle hjælpemidler, individuel personlig og praktisk hjælp, ledsagelse, tolkebistand mv. I et ligestillingsperspektiv ydes denne kompensation i mange tilfælde uafhængig af indtægts- og formueforhold. Manglende kompensation kan med andre ord påvirke myndighedernes vurdering af forældrekompetencen i negativ retning. 148
Kompensation for nedsat funktionsevne i relation til opgaverne som forældre er afgørende. I forhold til forældre med handicap er det helt afgørende, at indsatsen baserer sig på princippet om kompensation. Det er vigtigt, at forældre med nedsat funktionsevne får den nødvendige praktiske og personlige hjælp, ledsagelse, tolkning, transport, håndsrækning mv., så de har lige muligheder for at være forældre. Såfremt der ikke kompenseres for den nedsatte funktionsevne, vil forældre samtidig fejlagtigt kunne fremstå helt eller delvis hjælpeløse i forhold til varetagelse af forældrerollen. Manglende kompensation kan med andre ord påvirke myndighedernes vurdering af forældrekompetencen. LOVGIVNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Forældrerollen indgår ikke som retligt relevant kriterium i den sociale lovgivning for personer med handicap, og kun ganske få steder er målgruppen nævnt i vejledingsmaterialet til den sociale lovgivning. Behov for kompenserende hjælp til de opgaver, der udspringer af eller er direkte knyttet til rollen som forældre, er dermed ikke synlige i det juridiske grundlag. Kompenserende hjælp til forældrerollen skal dermed dækkes via de eksisterende handicapkompenserende bestemmelser i den sociale lovgivning. Serviceloven rummer for eksempel mulighed for at give forskellige former for praktisk og personlig hjælp, både i form af personer, der yder hjælpen, eller kontante tilskud til selv at ansætte hjælpere, herunder også til ledsagelse. Det vil sige, at serviceloven rummer mulighed for at få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, når merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og mulighed for at få støtte til forskellige typer af hjælpemidler. Eksempler på hjælpemidler kan være kørestole, høreapparater, forskellige former for tolkning til hørehæmmede og døve, kommunikationshjælpemidler til blinde og svagsynede. Lovgivningen indeholder med andre ord nogle muligheder for at kompensere for den nedsatte funktionsevne. Fælles for disse bestemmelser er, at de baserer sig på en vurdering af funktionsevnen. Således fremgår det – med en vis variation – at der kan ydes støtte til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De tilhørende vejledninger til denne kompensationslovgivning giver beskrivelser og ideer til, hvad der skal lægges vægt på, når myndigheden skal vurdere, hvorvidt funktionsevnen er varigt nedsat. 149
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149: for forældre med forskellige typer
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?