Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

lige tilbud uden for handicapområdet. Dilemmaet for dem, der søger
hjælp – og for personalet – bliver dermed, at der ofte ikke er noget alternativ
til den støtte, det handicapfaglige felt kan yde.
Flere undersøgelser antyder, at det er en relativt udbredt praksis
på handicapområdet, at personalet forsøger at håndtere alle problemstillinger
vedrørende brugerne inden for eget regi. Eksempelvis ses det
også i forbindelse med misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede,
at personale på bo- og dagtilbud håndterer det inden for tilbuddets egne
rammer (Gruber & Andersen, 2001). Ud over manglen på tilgængelighed
til almene tilbud, kan det bl.a. også hænge sammen med den institutionalisering,
som historisk har præget området. I mange bo- og støttetilbud er
personalet ikke opmærksomme på at trække på ekstern ekspertise og
opfordre beboerne til at benytte almene tilbud. Personalets kendskab til
almene støttemuligheder kan skønnes at være ret begrænset og tilfældigt,
samtidig med at de kan opleve det, som om omverdenen forventer, at de
varetager alle problemstillinger, som et menneske med handicap bliver
konfronteret med.
Trods afinstitutionalisering, normalisering, sektoransvar og ligebehandling
er der altså fortsat en stærk tendens til at søge særlige handicapløsninger
på ’almindelige’ problemer. Kategorien ’handicap’ blokerer
tilsyneladende for at få øje på ’kvinden’, og i mange tilfælde behandles
vold og overgreb mod mennesker med handicap efter en anden målestok
end den, vi almindeligvis accepterer. Denne praksis er både udtryk for en
beklagelig forskelsbehandling af mennesker med handicap og et konkret
retssikkerhedsproblem for de involverede.
UDVIKLINGEN I DANMARK
Undersøgelsen Vold mod kvinder med handicap fra 2002 fik god politisk
bevågenhed med flere konkrete initiativer til følge. Blandt andet blev
viden om handicap integreret i den generelle formidling af viden og information
om vold i familien, dels i diverse materialer til fagfolk, dels via
repræsentation af ’handicapviden’ i relevante faglige fora, således at perspektivet
tænkes ind i nye initiativer. I 2004 blev der via Satspuljen givet
økonomisk støtte til forbedring af den fysiske tilgængelighed på landets
krisecentre. I dag er der således syv krisecentre fordelt over hele landet,
der har fysiske rammer til at modtage en kvinde i kørestol. Som en del af
140