Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Forældre med bevægelseshandicap er længere tid om de enkelte funktioner. De bruger mere energi på simple funktioner, og nogle funktioner kan de slet ikke udføre. Mængden af ressourcer er mindre, og overvældende træthed er et velkendt fænomen. Forældre med hørehandicap bruger meget tid på kommunikation. De kan fx ikke både skrælle kartofler og snakke med børnene samtidig. At lære, vedligeholde og udvikle den til enhver tid nødvendige kommunikationsform er en tidskrævende proces. Forældre med synshandicap bruger flere kræfter på at passe på børnene, fordi de hele tiden skal være opmærksomme på, at børnene ikke bringer sig selv i fare. For mange mennesker med handicap har døgnet reelt kun 12 timer, som en forældre udtrykte det. Forældrerollen medfører opgaver og gøremål, som stiller anderledes krav til funktionsevnen, og der kan derfor opstå nye og anderledes behov for hjælp og støtte specielt i tilknytning til forældreskabet. Andre har uafhængigt af forældreskabet under alle omstændigheder behov for personlig og praktisk hjælp. Forskelligheden og mangfoldigheden i konsekvenserne af funktionsnedsættelsen for den enkelte og dennes familie har betydning – ikke alene for behovet for hjælp, men også for de løsningsmuligheder, der skal tilvejebringes. Nogle kan på trods af den nedsatte funktionsevne klare sig selv uden særlige støtteforanstaltninger, måske med få hjælpemidler. Men kombinationen af at blive forældre kan ændre behovet væsentligt. Jeg har aldrig følt mig handicappet og gør det heller ikke synderligt i dag, når jeg ser mig selv. Men når jeg ser Christopher, kan jeg love dig, at jeg føler mig handicappet – selvom han er verdens dejligste dreng (Citatet stammer fra DH’s undersøgelse). Denne mor har muskelsvind og kunne indtil fødslen fungere i en lejlighed med fem trin op til elevatoren, men ikke efter fødslen. Hun kunne ikke samtidig bære sin søn i en lift op ad de fem trin. Nu fik hun behov for hjælp for at komme ind og ud af lejligheden. Hjælpebehovet for forældre med handicap er endvidere påvirket af den enkeltes livsbetingelser, herunder forskellige sociale forhold: familiens indretning og størrelse, om det er et par eller en enlig forsørger, om begge forældre har en funktionsnedsættelse, børneflokkens størrelse og alder, øvrige familierelationer, personlige ressourcer, udannelses- og er- 162
hvervsforhold mv. Holdninger til og normer om familielivet og forventningerne til sig selv som forældre spiller også en rolle. Forældre med handicap har ofte behov for en kombination af flere forskellige former for hjælp. I nogle tilfælde vil rådgivning kombineret med fx bevilling af nogle få hjælpemidler være tilstrækkelig som kompensation til forældrerollen. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med både hjælpemidler, boligændringer og personlig og praktisk hjælp til at hjælpe med det praktiske i forhold til børnene. For døve forældre drejer det sig først og fremmest om kommunikationen. Det er vigtigt, at forældre med hørehandicap kan modtage al den forældreinformation, som gives af sundhedsplejersken, i vuggestuen og børnehaven og siden hen i fritidshjem/klub for at kunne følge med i, hvordan deres barn udvikler sig. Tilsvarende er det vigtigt, at de kan deltage i den vigtige småsnak med andre forældre i børnehaven eller skolen ved fx forældremøder. For blinde og svagsynede kan der være behov for hjælp til ledsagelse af børnene til aktiviteter uden for hjemmet og til praktisk arbejde og aflastning i hjemmet, fordi langt de fleste daglige gøremål tager længere tid end for seende personer. Rådgivning, personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler, boligændringer, støtte til køb af bil, ledsagelse, tolkebistand, kurser og nedsat arbejdstid er således vigtige elementer, når princippet om handicapkompensation skal omsættes til indsats over for forældre med et handicap. Ofte kan selv en relativt lille indsats betyde stor hjælp. HOLDNINGER TIL FORÆLDRE MED HANDICAP Kan man være en god mor, når man ikke kan gå, eller en ordentlig far, hvis man ikke kan se eller høre? Ja, selvfølgelig. Funktionsnedsættelse påvirker ikke i sig selv forældrekompetencen. Omgivelsernes reaktioner, når mennesker med handicap bliver forældre, viser sig imidlertid meget forskellige. Jeg er ude på sygehuset for at blive checket af en reumatolog, der skal udtale sig om, hvorvidt jeg har kræfter til at føde, eller om det er bedre med kejsersnit. Jeg har mange smerter i bækkenet og i mine led, så jeg ankommer i kørestol. Da reumatologen, som jeg aldrig har mødt før, ser mig sidde højgravid i en kørestol, bliver han voldsomt ophidset. Han spørger mig, hvad i alverden jeg laver i en kørestol, når jeg venter barn, og at jeg skulle 163
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?