Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

lige tilbud uden for handicapområdet. Dilemmaet for dem, der søger hjælp – og for personalet – bliver dermed, at der ofte ikke er noget alternativ til den støtte, det handicapfaglige felt kan yde. Flere undersøgelser antyder, at det er en relativt udbredt praksis på handicapområdet, at personalet forsøger at håndtere alle problemstillinger vedrørende brugerne inden for eget regi. Eksempelvis ses det også i forbindelse med misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede, at personale på bo- og dagtilbud håndterer det inden for tilbuddets egne rammer (Gruber & Andersen, 2001). Ud over manglen på tilgængelighed til almene tilbud, kan det bl.a. også hænge sammen med den institutionalisering, som historisk har præget området. I mange bo- og støttetilbud er personalet ikke opmærksomme på at trække på ekstern ekspertise og opfordre beboerne til at benytte almene tilbud. Personalets kendskab til almene støttemuligheder kan skønnes at være ret begrænset og tilfældigt, samtidig med at de kan opleve det, som om omverdenen forventer, at de varetager alle problemstillinger, som et menneske med handicap bliver konfronteret med. Trods afinstitutionalisering, normalisering, sektoransvar og ligebehandling er der altså fortsat en stærk tendens til at søge særlige handicapløsninger på ’almindelige’ problemer. Kategorien ’handicap’ blokerer tilsyneladende for at få øje på ’kvinden’, og i mange tilfælde behandles vold og overgreb mod mennesker med handicap efter en anden målestok end den, vi almindeligvis accepterer. Denne praksis er både udtryk for en beklagelig forskelsbehandling af mennesker med handicap og et konkret retssikkerhedsproblem for de involverede. UDVIKLINGEN I DANMARK Undersøgelsen Vold mod kvinder med handicap fra 2002 fik god politisk bevågenhed med flere konkrete initiativer til følge. Blandt andet blev viden om handicap integreret i den generelle formidling af viden og information om vold i familien, dels i diverse materialer til fagfolk, dels via repræsentation af ’handicapviden’ i relevante faglige fora, således at perspektivet tænkes ind i nye initiativer. I 2004 blev der via Satspuljen givet økonomisk støtte til forbedring af den fysiske tilgængelighed på landets krisecentre. I dag er der således syv krisecentre fordelt over hele landet, der har fysiske rammer til at modtage en kvinde i kørestol. Som en del af 140
egeringens nye Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder 2005- 2008 (Ligestillingsministeriet, 2005), er der samtidig igangsat et metodeudviklingsprojekt på de syv krisecentre med fokus på forbedring af den sociale og kommunikative tilgængelighed for både kvinder og børn med handicap (se Knigge, 2006, 2007). Projektets formål er at kvalificere krisecentrene til at løfte og udvikle tilbudet til voldsramte kvinder og børn med handicap. I forhold til seksuelle overgreb har der igennem de sidste fem år også været igangsat flere initiativer med støtte fra det tidligere socialministerium, bl.a. undervisning af psykologer, professionelle inden for handicapområdet, sundhedsområdet, politiet m.fl., samt udvikling af formidlings- og samtalemateriale om emnet. I 2004 gennemførtes et udviklingsprojekt med medarbejdere i specialtilbud med henblik på at kvalificere deres viden og indsats over for seksuelle overgreb (www.stopovergreb.dk). Fra og med 2006 er der udbudt en diplomuddannelse på den sociale højskole i temaet seksuelle overgreb, og i 2007 er der igangsat et udviklingsarbejde med fem kommuner med henblik på at udvikle en ’værktøjskasse’ til forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb. ’Værktøjskassen’ er målrettet både myndigheds- og leverandørniveau på handicapområdet. Alt i alt er der sket en del i Danmark siden undersøgelserne i 2002. I forhold til vold mod kvinder med handicap er der dog fortsat behov for fokus på den forebyggende del, samt på koordinering og samarbejde mellem flere forskellige aktører om støtten til voldsramte kvinder med handicap. Det forebyggende arbejde handler i høj grad om, at kvinderne får viden og støtte til at kunne sige fra over for nedværdigende behandling, bl.a. via undervisning i skolen og i ungdomslivet, hvor identiteten dannes. Der er behov for opmærksomhed på kønsforskelle – også når man har et handicap. Hvad betyder det at være kvinde med et handicap, og hvad betyder det at være mand med et handicap? Hvilke særlige livsvilkår lever de med? Ud over undervisnings- og oplysningsinitiativer igangsat fra ministerier og styrelser, kan man forestille sig, at handicaporganisationerne kan spille en rolle ved at medtænke kønsperspektivet i italesættelsen og diskussionen af det at leve med et handicap. En kvalificeret indsats til støtte for denne gruppe af voldsofre vil ofte kræve koordination og samarbejde mellem mange forskellige myndigheder, som hver især repræsenterer nødvendige former for støtte ved 141
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?