Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

I de beskrivelser optræder kombinationen af en funktionsnedsættelse og forældreskab kun sparsomt. Fokus for funktionsevnevurderingen er primært personens eget behov for hjælp og ikke de behov, der udspringer af eller er direkte relateret til forældrerollen. Når der fx skal tages stilling til, om funktionsevnen er nedsat i et omfang, der berettiger til et hjælpemiddel, indgår forældrerollen, og de opgaver og belastninger der følger heraf, ikke som et element, der skal tillægges betydning. På den ene side giver lovgivningen forskellige muligheder, hvis kommunerne vil udnytte dem. På den anden side giver det manglende fokus på kombinationen funktionsnedsættelse og forældreskab ikke ankeinstanserne mulighed for at pålægge kommunen at yde hjælpen. Konsekvensen er, at nogle kommuner finder muligheder for at yde hjælp i den nuværende lovgivning, mens andre ikke gør. Bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge tager omvendt udgangspunkt i børnenes behov. Men i de tilfælde, hvor børnene ikke har behov for særlig støtte, giver det ikke mening. Børn af forældre med handicap kan have behov for særlig støtte, men ikke nødvendigvis. Det er vigtigt at skelne og anvende bestemmelserne nuanceret frem for automatisk, alene fordi den ene eller begge forældre har en funktionsnedsættelse. Flere forældre har givet udtryk for bekymring for på forhånd at blive stemplet som dårlige forældre – alene i kraft af deres funktionsnedsættelse. At forældreskab ikke indgår som retligt relevant kriterium i den sociale lovgivning, stiller med andre ord krav til myndighedernes velvilje og fantasi, når der skal findes løsninger. UDVIKLINGSHÆMMEDE FORÆLDRE FORMELT, MEN IKKE REELT MEDBORGERSKAB Udviklingshæmmede er ifølge loven formelt borgere med lige rettigheder og muligheder som alle andre. Men udviklingshæmmedes livsvilkår er fortsat præget af en historisk baggrund med udstrakt institutionalisering, paternalisme og formynderi, om ikke direkte så indirekte i andre menneskers bevidsthed om og tilgang til udviklingshæmmede. Medborgerperspektivet har ikke for alvor vundet indpas i den professionelle sprogbrug og praksis, hvilket medfører, at der i konkrete handlinger kan 150
være langt fra formelt til reelt medborgerskab (Skov & Møgelmose, 2002; Holmskov & Skov, 2007; Sørensen, 2005). Én blandt mange konkrete historier, der kom frem via udviklingsarbejdet Brugervejleder, er historien om Lene og hendes samlever Jens. Lene er gravid i 7. måned og glæder sig til barnet. Men Lene og Jens er udviklingshæmmede og sent udviklede. Lene får pension og går hjemme og passer hus. Jens har fast arbejde på en trælast. De klarer sig selv og har ikke kontakt med det offentlige bortset fra læge og jordemoder. Men ved et besøg hos lægen, fortæller han, at han skal indberette til myndighederne, at Lene er gravid. Nu bliver Lene bange. Hun har tidligere fået et barn, som blev fjernet fra hende lige efter fødslen. Som Lene siger: ”Jeg fik aldrig mulighed for at vise, at jeg dur som mor.” Lene oplever, at historien er ved at gentage sig. Læge og jordemoder har en oplevelse af, at Lene er et ansvarligt menneske. Hun tænker ikke så hurtigt, har læsevanskeligheder, men har tilegnet sig vejledning og informationer i forhold til graviditeten og efterlever anvisningerne til fulde. Hjemmet er pænt og rent, og parret har et godt socialt netværk. Til trods for dette er historien ved at gentage sig. Lene har fået påbud om at møde op på socialforvaltningen, og nu står Lene og Jens med oplevelsen af, at de skal bevise, at de kan være forældre. Men – vil nogen kunne sige – Lene magter måske ikke opgaven rigtigt. Det ved vi ikke noget om. Men Lene og Jens har krav på samme muligheder for at kunne vise, at de magter opgaven som alle andre. I stedet oplever de, at der er fokus på deres handicap og deres mangler frem for på deres ressourcer. De har en oplevelse af at være dømt uegnede på forhånd – og at de er dømt på deres intelligens. Men hvor reel er denne frygt? En konkret sag fra Frederiksværk, der fik markant omtale i landsdækkede medier i starten af 2007, viste, at der er langt igen til reelt medborgerskab. Her er kvinden udviklingshæmmet, mens manden betegnes normalt fungerende. Barnet blev tvangsfjernet umiddelbart efter hjemkomsten fra sygehuset, fordi forældrene sagde nej til at tage ophold på en døgninstitution. Et andet eksempel, omtalt af Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) i en pressemeddelelse udsendt i februar 2007, handler om et par, begge udviklingshæmmede, som ønskede et barn. De fik hjælp af en pædagog til at låne en babysimulator fra ULF, for at afprøve, hvad det vil 151
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?