Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

melle netværk. En historisk analyse viser, at DSI frem til 1970’erne var en medlemssvag og økonomisk fattig organisation, som dog havde politisk indflydelse på især de socialpolitiske tiltag for handicappede. DSI’s aktiviteter blev primært finansieret via bidrag fra medlemsorganisationerne. Med åbningen for medlemskab af de nye handicap- og sygdomsbekæmpende foreninger mobiliserer DSI væsentlige ressourcer i den politiske magtkamp, ved at organisationen nu kan tale på vegne af en langt større medlemskreds. Hvad angår de økonomiske ressourcer, har DSI historisk set været en fattig organisation. Spørgsmålet om, hvor mange midler medlemsorganisationerne skulle tildele DSI, har altid været et internt stridspunkt, og medlemsorganisationerne har generelt prioriteret mobiliseringen af økonomiske ressourcer til deres egne aktiviteter frem for til den kollektive, tværgående interessepolitiske kamp, som udøves fra DSI’s side. DSI har igennem historien befundet sig i en konstant ressourcemangel, men denne situation forandres i 1990’erne, da DSI får tildelt tips- og lottomidler, som ligeledes tilgodeser medlemsorganisationernes egen økonomi. Lottomidlerne fordeles efter en intern fordelingsnøgle, som giver 1/7 til DSI-fællesskabet, og de resterende midler fordeles til medlemsorganisationerne. Medlemsorganisationerne får herigennem også et økonomisk incitament til at være organiseret i DSI. DSI har således mobiliseret en række af de ressourcer, som er væsentlige for at opnå politisk indflydelse, nemlig medlemmer og penge. I dag har DSI 32 medlemsorganisationer og repræsenterer omkring 320.000 medlemmer på tværs af forskellige handicapgrupper. Samtidig skal det ikke underkendes, at DSI igennem historien har opnået at blive en anerkendt samarbejdspartner til de offentlige myndigheder. Positionen er opnået igennem en konsensussøgende og pragmatisk strategi, hvor der opbygges tillidsrelationer og netværk til de offentlige myndigheder. Herigennem reproducerer organisationen sine muligheder for at opretholde og udvikle sin position og dermed indflydelse i det politiske system. DSI’s indflydelse beror derfor også på opbygningen af ressourcer, der inden for samfundsvidenskaben benævnes ’social kapital’. Social kapital er et udtryk for ressourcer, der opstår ved netværksbaseret samarbejde baseret på regelmæssig, personlig kontakt og tillid (Svendsen & Svendsen, 2006). I modsætning til handicapbevægelserne i Storbritannien og USA, som har stået i opposition til det politiske system og anvendt en mere protestorienteret strategi, har den danske handicapbevægelse, i lighed med den norske og svenske, ført en samarbejdsstrategi, hvilket 32
også betyder, at handicaporganisationerne får en legitimerende funktion i forhold til den førte handicappolitik. Denne strategi giver derfor god adgang til at påvirke ligebehandlingen igennem det politiske system. Set fra det politiske systems side kan samarbejdet med DSI anskues som en rationel måde at inddrage handicaporganisationerne på. I Danmark er der en stærk tradition for, at staten inddrager de berørte parter – interesseorganisationerne – i den politiske og administrative beslutningsproces (Christiansen & Nørgaard, 2003). Men med væksten i antallet af handicap-, patient- og sygdomsbekæmpende foreninger bliver det mere uigennemskueligt og dermed mindre håndterbart, hvilke organisationer der er de legitime repræsentanter for en (handicap)gruppe og dermed potentielle samarbejdspartnere til staten. DSI tilbyder sig her som et rationelt svar på et komplekst problem. Når staten giver DSI mandat til at repræsentere handicaporganisationerne, tildeler staten i princippet alle handicaporganisationerne en adgang uden samtidig at privilegere nogle frem for andre. Spørgsmålet om, hvem der skal repræsentere handicapfællesskabet, overlades til de interne beslutningsprocesser i DSI. I det følgende vil jeg fremdrage et eksempel på, hvordan DSI har søgt at håndtere kompleksiteten i repræsentationen af de forskellige handicapgrupper, og hvordan de i princippet dermed sikrer, at medlemsorganisationernes interesser kan artikuleres igennem DSI-fællesskabet. Herefter ser jeg nærmere på, hvordan handicaprepræsentanterne håndterer deres rolle i praksis. Eksemplet illustrerer det skel, der ofte kan være mellem de organisationsdemokratiske principper og den politiske praksis, og hvilke konsekvenser det får for de forskellige handicapgruppers muligheder for som repræsentant for DSI at påvirke ligebehandlingen igennem det politiske system. DET CENTRALE HANDICAPRÅD SOM INDFLYDELSESKANAL Det Centrale Handicapråd (DCH) blev oprettet i 1980 og er Folketingets og regeringens officielle rådgivningsorgan i handicappolitiske spørgsmål. Rådet er sammensat af et ligeligt antal repræsentanter fra brugerrepræsentanter udpeget efter indstilling fra DSI og myndighedsrepræsentanter udpeget efter indstilling af de centrale ministerier og myndigheder på handicapområdet. Med oprettelsen af DCH får handi- 33
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?