Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Hun sagde, at sådan skulle jeg ikke gøre, men hvad skulle jeg så? En dag sagde hun, at jeg skulle sætte grænser. Hvordan gør man det? Støtte og udvikling bør gives på en måde, som er forståelig og brugbar for de udviklingshæmmede, som disse citater fra udviklingshæmmede mødre tydeligt illustrerer (Skov & Møgelmose, 2002). I de sidste par år er der i Danmark kommet opmærksomhed på sårbare forældres behov for at få kurser i at varetage forældrerollen. Der har indtil nu mest været fokus på unge piger eller socialt belastede forældre. I udlandet arbejder man flere steder med udvikling af forældrekompetencer målrettet udviklingshæmmede. Forskeren Maurice Feldman har udviklet et forældretræningsprogram, som bl.a. i Canada har vist sig at kunne forebygge mange anbringelser uden for hjemmet (UFC Handicap, 2004). Programmet er evidensbaseret, altså testet igennem i forhold til, at det virker. Det kan langt hen ad vejen lade sig gøre at udvikle forældrekompetencer, forudsat at det sker i et kendt miljø, og at der er tænkt kompenserende i relation til handicappet. Om Lene og Jens vil få brug for støtte fra det offentlige er ikke klarlagt. Men har de brug for konkret støtte i hjemmet eller for udvikling af forældrekompetencer, må vi håbe for dem, at de bor i én af de kommuner, der som Odense og Bornholm giver en målrettet støtte ud fra et handicapperspektiv. At de bliver mødt med anerkendelse og lige muligheder som andre vordende forældre. FORÆLDRE MED HØRE-, SYNS- OG BEVÆGELSESHANDICAP KOMPENSATION I PRAKSIS Målgruppen for DH’s undersøgelse om forældre med høre-, syns- og bevægelseshandicap var forældre med handicap med behov for kompenserende hjælp til at udfylde deres forældrerolle, men som ikke havde behov for hjælp til at udvikle deres forældrekompetence. Målgruppen omfattede primært personer med manglende eller svagt syn, nedsat bevægelsesfunktion eller manglende og nedsat hørelse. I et konkret eksempel fra DH’s undersøgelse var en ansøgning om to timers praktisk hjælp hver morgen til en familie med to børn mere end to år undervejs i det sociale system. Familien består af moderen, 160
uddannet kontorassistent på 34 år og spastiker samt faderen, der er murer, og to børn på henholdsvis otte og fem år på daværende tidspunkt. På grund af moderens funktionsnedsættelse havde hun vanskeligheder med at nå både sin egen personlige hygiejne om morgenen, hjælpe børnene med tøjet, tandbørstningen, morgenmaden, aflevering i daginstitution mv. og så nå på arbejde. Børnenes far forlod som håndværker hjemmet meget tidligt om morgenen og kunne derfor ikke tage del i opgaverne på dette tidspunkt af døgnet. Lige meget hvad jeg laver, er tempoet et problem. Mit problem er tiden. Jeg bruger mindst dobbelt så lang tid som andre, lige meget, hvad jeg laver (DH’s undersøgelse). Citatet er moderens, der havde svært ved at få hverdagen til at fungere uden hjælp om morgenen. Familien søgte alene hjælp to timer om morgenen, hvor moderen var alene om børnene og de praktiske opgaver. Kommunen afviste ansøgningen med, at der ikke ydes personlig og praktisk hjælp, når der er en rask ægtefælle i hjemmet. Sagen endte efter mere end to års tovtrækkeri med, at Ankestyrelsen slog fast, at handicappede forældre efter en konkret vurdering kan være berettigede til at modtage hjemmehjælp til at klare opgaver i forhold til deres børn, også selvom der er en rask ægtefælle. De hjemviste samtidig sagen, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne vurdere omfanget af ansøgers behov for hjælp til opgaver med at hjælpe børnene. Efter endnu et langvarigt sagsbehandlingsforløb endte familien med at få hjælp. Men princippet om proportionalitet var helt ude af kurs, når et relativt lille hjælpebehov på to timers hjælp hver morgen krævede så ekstrem lang sagsbehandlingstid og klageforløb. Samtidig var familien uden hjælp i mere end to år. FORSKELLIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MEDFØRER FORSKELLIGE KOMPENSATIONSBEHOV Forskellige funktionsnedsættelser medfører forskellige konsekvenser for det enkelte menneske og forskellige behov for støtte. Nogle forældre med handicap må bruge megen tid og ressourcer på deres egne helbredsforhold. De må fx prioritere forskellige former for behandling, fysioterapi, indlæggelse på hospital mv. 161
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?