Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

afsnit vil se på henholdsvis muligheder og faldgruber, som de ser ud i
forhold til udvalgte elementer i reformen. Artiklens afsluttende afsnit vil
’samle trådene’ i en kort diskussion af spørgsmålet, om den samlede
udvikling efter kommunalreformen vil gå i retning af at sikre lige muligheder
for mennesker med handicap.
REFORMENS MULIGHEDER OG FALDGRUBER
Ét af hovedargumenterne bag den kommunale struktur- og opgavereform
er at fremtidssikre kommunerne, så de bliver økonomisk og fagligt
bæredygtige set i forhold til fremtidens stigende krav til kommunerne.
Kort sagt er rationalet, at større kommuner vil give stordriftsfordele,
der kan ”sikre kvalitetsforbedringer i kommunernes opgavevaretagelse og, ikke
mindst, muligheden for, at kommunerne kan overtage og løse flere og mere krævende
opgaver” (Nannestad, 2006). Målet er, at ”den brede vifte af tilbud og den særlige
ekspertise, som borgerne og kommunerne kan benytte i dag, skal udvikles og understøttes”
(Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). Udfordringen til de
nye kommuner er således at omsætte de strukturelle fordele ved stordrift
til at skabe faglige miljøer, der kan sikre kvalitet bl.a. gennem specialisering.
Der er ingen tvivl om, at de nye større og mere økonomisk robuste
kommuner har fået muligheder for at skabe faglige miljøer, som kan
bidrage til, at de kan løfte mere specialiserede opgaver end tidligere. Et er
imidlertid, at der er skabt nogle strukturelle fordele, noget andet er at
omsætte disse fordele til praksis gennem nye organisationsformer og
rekruttering af medarbejdere med mere specialiserede kompetencer.
Forskningsleder Henrik Christoffersen, AKF, (2007) peger således på, at
vi ved meget lidt om, hvordan det hidtil er lykkedes at omsætte de senere
års markante stigning i uddannelsesniveauet blandt medarbejderne i den
offentlige sektor til forbedringer i praksis. Ud over de generelle udfordringer,
så er det værd at være særligt opmærksom på de særlige udfordringer,
som kommunerne stilles overfor i forhold til mennesker med
vidtgående funktionsnedsættelser. Her er der en reel faldgrube, hvor
reformen kan medføre mindre faglig bæredygtighed og afspecialisering,
hvilket der bl.a. blev gjort opmærksom på i betænkningen fra Strukturkommissionen,
der indeholder en mindretalsudtalelse, der peger på, at de
mest specialiserede opgaver på handicapområdet bør løses på regionalt
eller statsligt niveau, medmindre der gennemføres analyser, der sikrer
74