Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

ile mønstre mellem hinanden relativt uafhængige aktører, der er knyttet
sammen som interessenter, og som skaber offentlige politikker. Netværk
karakteriseres af følgende fire forhold:
– gensidig afhængighed mellem organisationer, ofte er der tale om
afhængighed mellem offentlige myndigheder og private eller nonprofit
aktører
– stadig interaktion mellem medlemmer af netværket med det formål
at udveksle ressourcer og forhandle om opnåelse af hinandens målsætninger
– interaktion på baggrund af gensidig tillid og reguleret af regler, som
er blevet forhandlet og godkendt af netværkets medlemmer
– netværk er i besiddelse af en betydelig grad af autonomi fra staten,
som dog alligevel er i en position til at styre dem i ikke ringe grad.
De tre første af disse punkter indebærer, at netværk er noget autonomt
og ustyrligt, hvor en masse aktører foretager udvekslinger med det hovedformål
at tjene egne interesser. Det sidste punkt betyder imidlertid, at
der er en spænding mellem dette anarkiske scenarium og et scenarium,
hvor det lykkes staten at styre hele dette mylder af gensidige tjenester på
en måde, så den overordnede politik kommer igennem, og parterne mobiliserer
langt mere engagement, end det var muligt at få dem til gennem
rent hierarkiske mekanismer.
Fordelen ved netværksstyring er, at det er muligt at slippe en
masse kræfter løs, som ville forblive bundne, hvis der havde været tale
om almindelig hierarkisk myndighedsorganisation. Organisationer, ministerier
og lokale myndigheder deltager i et spil om opnåelse af resultater,
hvor ønsker og omkostninger kommer mere åbent frem, end det ville
være muligt i en rent hierarkisk struktur. Men samtidig har staten flere
former for magt i baghånden. For det første afhænger netværkets funktion
af, hvor mange ressourcer der stilles til rådighed. For det andet kan
netværket selv under de mest gunstige betingelser kun udvikle forslag.
Først når disse forslag omsættes til lovgivning eller praksis, er der virkelig
opnået resultater.
Netværksstyring forudsætter, at de egentlige beslutninger er taget
politisk. Det giver rammerne for, at man længere nede i systemet kan
mødes på tværs og forhandle sig frem til, hvordan de bedst kan omsættes
i praksis. Det er simpel fornuft, at denne omsætning i praksis sker under
46