Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

medlemmer for at kunne opnå medlemskab. DSI afviser ligeledes at optage en række aktivitetsorienterede og sygdomsbekæmpende foreninger. Det sker med henvisning til to kriterier for optagelse, nemlig et ’totalitetskriterium’, som betyder, at en organisation skal tage hånd om alle de forhold, der berører den pågældende handicapgruppe, hvorved de aktivitetsorienterede foreninger udgrænses, og et ’varighedskriterium’, som henviser til, at funktionsnedsættelsen/tilstanden hos de organiserede medlemmer skal være varig, hvorved en række sygdomsbekæmpende foreninger udgrænses. Disse regler kan tolkes som et udslag af, at DSI på daværende tidspunkt frygtede en splittelse. Ved at afgrænse sig fra en række foreninger opnår organisationen at kunne fastholde det interne sammenhold og herved bevare sin styrke og position som paraplyorganisation på handicapområdet. Disse punktvise indblik i DSI’s historie kan tolkes i retning af, at den tværgående sammenslutning af handicaporganisationer primært er baseret på et strategisk fællesskab, der har til formål at give handicappede større politisk magt. DSI er karakteriseret ved at være et fællesskab, som er udviklet med henblik på interessevaretagelse i det politiske system, og fællesskabet har derfor også primært udfoldet sig som et strategisk og ledelsesmæssigt samarbejde, der i mindre omfang har haft en socialiserende og identitetsmæssig effekt på individniveau. Organisationen har dermed ikke medført, at der er skabt en vi-identitet blandt mennesker med funktionsnedsættelse, hvilket også afspejles i, at der internt er en række spændinger på spil mellem medlemsorganisationerne. De identitetsmæssige spændinger fremkommer ved, at medlemmerne primært er knyttet til deres egne organisationer og det identitetsmæssige fællesskab med mennesker med samme funktionsnedsættelser/diagnose, hvorimod det identitetsmæssige fællesskab med andre handicapgrupper synes svagt. Den fælles organisering i DSI giver derimod handicapbevægelsen en styrke, ved at der herigennem mobiliseres ressourcer, som har gjort det muligt at få adgang til den politiske proces. I dag har DSI opnået en privilegeret position i den politiske proces, hvor de stiller repræsentanter til mange forskellige råd, nævn og udvalg, hvorfra det er muligt at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Den historiske analyse viser, at forskellige kategoriseringssystemer har fungeret som afsæt for organiseringen på handicapområdet. Det følgende skema 2.1 opsummerer de tre kategoriseringssystemer, der har dannet afsæt for foreningsdannelsen på handicapområdet i Danmark. 30
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssystem Rolle Det medicinske felt Diagnosen Patient Det velfærdsstatslige felt Administrative kategorier Klient Bruger Det politiske felt Borgerrettigheder (civile, politiske, sociale) Borger Vælger Interessefællesskaber (partier, interesseorganisationer, brugerorganisationer) I det medicinske felt kategoriseres individet efter diagnosesystemet, og handicappede indtager i denne forbindelse rollen som patient, primært i forhold til sundhedsvæsenet. I det velfærdsstatslige felt kategoriseres individet efter administrative kategorier, som giver adgang til (eller udgrænser individet fra) fx sociale ydelser. Som handicappet placeres man i en rolle som klient/bruger. I det politiske felt er borgerne tildelt bestemte rettigheder, som adskiller statsborgere i det danske samfund fra ikkestatsborgere. Som handicappet er man som andre borgere tildelt en rolle som vælger i det parlamentariske system, ligesom foreningsfriheden åbner mulighed for dannelsen af interessefællesskaber. De enkelte handicaporganisationer konstitueres om positioner, som udspringer af alle tre kategoriseringssystemer, men det er det medicinske felts kategoriseringssystem, der afgrænser og udgrænser, hvem der er foreningens målgruppe. Derimod er paraplyfællesskabet mellem handicaporganisationerne i DSI konstitueret med afsæt i det velfærdsstatslige og politiske felt, hvor det er de fælles interesser og mulige identitetsmæssige roller som klient, bruger og interessegruppe, der knytter handicaporganisationerne og deres medlemmer sammen i en fælles organisation. DSI – EN POLITISK MAGTFAKTOR Når DSI i dag befinder sig i en privilegeret position i forhold til at øve politisk indflydelse, er det samtidig et udtryk for, at organisationen er i besiddelse af relevante ressourcer, der kan sættes i værk i det politiske system. Det politiske system i Danmark åbner mulighed for deltagelse af civilsamfundets aktører, hvor interesseorganisationer og frivillige foreninger kan søge indflydelse igennem korporative kanaler og mere ufor- 31
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?