Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

stede. Nærhed og nærvær er i øvrigt kompetencer, som børn af udviklingshæmmede
beretter om, når de fortæller om deres forældre (UFC
Handicap, 2004).
Man kan undre sig over, at der i Danmark ikke er sat mere fokus
på de mange udenlandske erfaringer, og at de ikke er inddraget i sagsbehandlernes
faglige vurderinger. Forskeren Maurice Feldman (UFC Handicap,
2004), og forskerne Tim og Wendy Booth (Booth & Booth, 1994,
1998) påpeger, at der er en lang række faktorer bl.a. klientgørelse og social
devaluering, som i høj grad har en negativ påvirkning på opgaven med
at fungere fyldestgørende som forældre.
Lene og Jens oplever, at de behandles anderledes end andre, der
venter børn, når Lene skal stille på socialforvaltningen til en samtale.
Spørgsmålet er, om sagsbehandleren vil fokusere på forældreopgaven ud
fra en mangel- eller ressourcetilgang.
BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE
Dansk handicappolitik er baseret på tre principper: Lighed, kompensation
og sektoransvar. Tankegangen er, at det offentlige i videst
muligt omfang skal aflaste den enkelte, der har en funktionsnedsættelse,
for den byrde, som funktionsnedsættelsen udgør (Ventegodt, 2006). Så
Lene og Jens kan håbe på, at det er med dette for øje, at Lene er indkaldt
til samtale.
Som alle andre nybagte forældre vil Lene og Jens have behov for
at kunne spørge familie og venner til råds, at få støtte til forældrerollen,
og til at familien kan fungere. Heldigvis har de et godt socialt netværk,
som vil støtte dem i den opgave – og det endda i nærområdet.
Men det er ikke alle udviklingshæmmede, der har den mulighed,
eller for hvem, det er nok. En del udviklingshæmmede har haft en opvækst
i institutionelle rammer eller i et socialt belastet hjem. De har
hverken et netværk, de kan spørge til råds, eller haft mulighed for at
udvikle forældrekompetencer via rollemodeller. For dem er det væsentligt,
at det offentlige kan tilbyde støtte, der omfatter konkrete anvisninger
i pasning og omsorg for barnet, og som retter sig imod barnets udvikling,
fx støtten til kontakten med daginstitution og skole.
Hvis der skal kompenseres for udviklingshæmmedes handicap,
skal udviklingen af kompetencer og støtten til forældrene ske i et kendt
miljø og med konkrete anvisninger på udøvelsen af forældrerollen, fx
med brug af tegninger, billeder og video. Men det er sjældent, at det fo-
157