Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mer for familieliv <strong>og</strong> måder at udfolde sit liv på kan være sværere at se<br />
for sig end andre.<br />
PERSONLIGE HOLDNINGER OG SKØN<br />
I henhold til nyere retssikkerhedsforståelse skal der være rum for et individuelt<br />
skøn for at sikre den rette hjælp til den enkelte borger (Socialministeriet,<br />
2000). Et stort skønsmæssigt rum synes imidlertid at give risiko<br />
for, at personlige holdninger kan præge skøn <strong>og</strong> vurdering.<br />
De nævnte barrierer for tilegnelse af viden om individer med etnisk<br />
minoritetsbaggrund, som fordres, når den individuelle vurdering<br />
skal foretages, har betydning for <strong>ligebehandling</strong> af borgere med etnisk<br />
minoritetsbaggrund. I en forvaltningsmæssig sammenhæng med individuel<br />
vurdering er det ikke <strong>ligebehandling</strong> at blive behandlet som en prototype.<br />
Vi er velvidende, at mennesker generelt benytter sig af prototyper.<br />
I den offentlige forvaltning kan det imidlertid have vigtige konsekvenser.<br />
En sagsbehandler skal ofte foretage et vigtigt socialfagligt skøn<br />
på forholdsvis begrænset tid <strong>og</strong> på grundlag af en dial<strong>og</strong> med borgeren<br />
indenfor bestemte rammer. Dial<strong>og</strong> er en integreret del af sagsbehandlingen,<br />
<strong>og</strong> arten <strong>og</strong> udfaldet af dial<strong>og</strong>en – etableres der en oplevelse af fælles<br />
forståelse eller gør der ikke – har tit central betydning i selve afgørelsen.<br />
BEHOV FOR PROFESSIONALISERING<br />
De ovenfor nævnte problemstillinger kræver en professionalisering<br />
blandt de ansatte i forvaltningen, der skal foretage de individuelle skøn,<br />
bl.a. i form af interkulturelle kompetencer 3 <strong>og</strong> viden om minoritetsmajoritets<br />
forhold – hvordan man kan have forskellige erfaringer <strong>og</strong><br />
positioner som minoritet <strong>og</strong> majoritet, hvordan det kan spille ind i mødet,<br />
<strong>og</strong> hvad det vil sige at tilhøre en minoritet. Det er vigtigt, at problemet<br />
ikke individualiseres, <strong>og</strong> ansvaret pålægges den enkelte medarbejder,<br />
men at der tages hånd om det fra ledelsens side.<br />
3. Vores anvendelse af begrebet ’interkulturelle kompetencer’ skal ikke forstås i retning af afgrænsede<br />
kulturer, der mødes <strong>og</strong> skilles, ej heller, at kulturelle forskelle specifikt er knyttet til indvandring<br />
til Danmark. Man kan med rette hævde, at der i samfundet er <strong>og</strong> har været store forskelle<br />
mellem klasser, by <strong>og</strong> land, mv., hvad angår betydninger, normer <strong>og</strong> <strong>praksis</strong>. Vi anvender begrebet<br />
’interkulturelle kompetencer’, for med termen inter- at understrege et fokus på relationen, i<br />
dette tilfælde imellem mennesker, der oplever at have forskellig kulturel baggrund <strong>og</strong> forskellige<br />
samfundsmæssige positioner.<br />
109