Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
egionale leverandører koordineres (Socialministeriet, 2006). Denne<br />
kommunale <strong>og</strong> regionale aftalestyring skal være med til at sikre, at både<br />
kvalitet <strong>og</strong> kapacitet passer til de behov, som borgerne har. Reformen<br />
introducerer <strong>og</strong>så markedsstyring, idet kommunernes fulde økonomiske<br />
ansvar, kombineret med takstfinansieringen af de enkelte tilbud <strong>og</strong> ydelser,<br />
skal gøre det muligt for kommunerne at udvælge de leverandører,<br />
som tilbyder den bedste pris på de ydelser, som de visiterer deres borgere<br />
med handicap til. Der skabes således en markedslignende situation, der<br />
ud over at påvirke de lokale <strong>og</strong> regionale leverandører <strong>og</strong>så giver nye<br />
vilkår for private leverandører til at udvikle <strong>og</strong> prissætte tilbud <strong>og</strong> ydelser<br />
på handicapområdet. Desuden skal tilbud præsenteres med hensyn til<br />
både indhold <strong>og</strong> pris på en ny Tilbudsportal, der er tiltænkt at udgøre en<br />
offentlig tilgængelig ’markedsplads’ for tilbud via internettet<br />
(www.tilbudsportalen.dk).<br />
De grundlæggende vilkår, som både regionerne, staten <strong>og</strong> de<br />
private leverandører har til fælles, er, at det er kommunerne, der beslutter,<br />
om de vil benytte sig af deres tilbud. Når det gælder statens tilbud via<br />
VISO, så er det d<strong>og</strong> VISO, der definerer grænserne for de ydelser, som<br />
kommunerne gratis kan benytte sig af. Det ændrer d<strong>og</strong> ikke ved, at det er<br />
kommunerne, der skal tage initiativ til at søge viden <strong>og</strong> rådgivning, hvis<br />
de skal drage nytte af ressourcerne i VISO. Her spiller det naturligvis<br />
<strong>og</strong>så en rolle, hvordan VISO gør sig bemærket, tilgængelig <strong>og</strong> relevant<br />
for kommunerne, der skal ’opdage’, at VISO nu er et tilbud <strong>og</strong> desuden<br />
motiveres til at bruge det. Det samme gælder, hvis kommunerne skal<br />
gøre brug af tilbud <strong>og</strong> ydelser fra henholdsvis andre kommuner, regioner<br />
eller private producenter. Ud over at initiativet skal komme fra kommunerne,<br />
så skal kommunerne <strong>og</strong>så være parate til at betale den fastsatte<br />
pris for de pågældende ydelser, hvilket sætter leverandørerne under pres<br />
af konkurrence fra andre leverandører <strong>og</strong> kommuner, der kan vælge at<br />
etablere egne løsninger.<br />
BRUGERNES MULIGHEDER FOR INDFLYDELSE<br />
Det er én af intentionerne bag reformen, at de offentlige tilbud <strong>og</strong> ydelser<br />
tilpasses den enkelte brugers behov (Pedersen, 2006). Denne tilpasning,<br />
der bygger på dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde inden for lovgivningens rammer,<br />
får kommunerne som omdrejningspunkt, idet sagsbehandlerne er<br />
66