Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

sættelsernes forskellige karakter og omfang påvirker tilsvarende forældrerollen forskelligt og dermed behovet for bistand og støtte. Det er vigtigt at holde sig for øje ved læsning af denne artikel, der er baseret på to selvstændige undersøgelser samt et udviklingsarbejde – en undersøgelse om forældre med høre-, syns- og bevægelseshandicap samt en undersøgelse og et udviklingsarbejde om udviklingshæmmede forældre. Undersøgelserne og udviklingsarbejdet er gennemført af Handicapenheden Servicestyrelsen, der frem til 1. januar 2007 hed Formidlingscenter Øst, og Danske Handicaporganisationer, der frem til 1. januar 2008 hed De samvirkende Invalideorganisationer (DSI). De to undersøgelser og udviklingsarbejdet omtales kort i faktaboksene. FAKTABOKS 8.1 Undersøgelser. Forældre med handicap – når døgnet kun har 12 timer (Plambech, 2001) Rapporten bygger på et udredningsarbejde, som Danske Handicaporganisationer (DH) gennemførte i 2000 om adgangen til kompenserende hjælp for forældre med handicap. Udredningen var finansieret af det tidligere socialministerium og havde til formål at indkredse problemstillingerne for forældre med handicap i forhold til bevilling af handicapkompenserende hjælp til forældrerollen, at analysere det nuværende lovgrundlag og muligheder for at løse problemerne samt komme med forslag til anbefalinger. Udviklingshæmmede som forældre – en kortlægning i 28 kommuner (Skov & Henningsen, 2001) Undersøgelsen ser på den demografiske udvikling i antallet af forældre, antallet af børn (hjemmeboende såvel som anbragte uden for hjemmet), og kortlægger den kommunale indsats i relation til forældreskab før og efter fødsel, herunder den generelle holdning og de konkrete handlinger. Undersøgelsen bygger på både kvalitativt og kvantitativt datamateriale. FAKTABOKS 8.2 Udviklingsarbejde Brugervejleder Et udviklingsprojekt med uddannelse af udviklingshæmmede som vejledere for andre udviklingshæmmede i forhold til temaet forældreskab. Ligestillede hjælper ligestillede. Tilbuddet om brugervejleder er nu forankret i Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF). Læs mere på www.servicestyrelsen.dk og www.brugervejleder.dk Artiklen redegør indledningsvis for nogle handicappolitiske principper om ligestilling. Mennesker med handicap skal anerkendes som ligeværdige medborgere og via kompensation opnå lige muligheder. Herefter ser vi nærmere på det reelle medborgerskab og kompensationsmuligheder 146
for forældre med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Afslutningsvis kommer vi med anbefalinger til, hvad der kan gøres. MEDBORGERSKAB Et grundlæggende element i dansk handicappolitik er FN’s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap, som Danmark har tilsluttet sig. Hertil kommer FN's internationale handicapkonvention, som Danmark har undertegnet, men endnu ikke ratificeret, hvilket betyder, at den endnu ikke er retlig bindende. I artikel 23 står: Respekt for hjem og familie. Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger for at bringe diskrimination af mennesker med handicap til ophør vedrørende alle forhold i relation til ægteskab, familieforhold, forældremyndighed og andre personlige forhold. Der skal gives passende assistance til mennesker med handicap til børneopdragelse. Et barn må aldrig fjernes fra dets forældre på grund af handicap. (Der foreligger endnu ikke en officiel oversættelse, men omtaler og materialer findes på hjemmesiden: www.handicap.dk/rettigheder/fn-konventionen). Igennem den danske lovgivning er der lagt vægt på, at mennesker med handicap anerkendes og respekteres som ligestillede samfundsborgere. Det er senest underbygget med de retslige ændringer med Lov om Social Service og intentionerne om et medborgerperspektiv. Medborgerperspektivet bygger på et menneskesyn, der vægter betydningen af det enkelte menneskes ressourcer, udvikling af kompetencer og ret til selv at bestemme over egen tilværelse. Grundlæggende værdier i et medborgerperspektiv kommer til udtryk ved, at fokus er på det enkelte menneske, og hvad dette menneske har brug for af hjælp og støtte, og at hjælpen skal gives på en måde, som vedkommende kan bruge. De faglige bestræbelser skal tage udgangspunkt i, at hvert enkelt individ kan udvikle kompetencer og ’myndiggøres’ i relation til sit eget liv. Fokus er på ressourcer og muligheder. Dette perspektiv gør op med det tidligere klientperspektiv, som er kendetegnet ved, at det er de professionelle, der er eksperterne og har retten til at definere problemet. Klientperspektivet betyder, at der handles med udgangspunkt i mangler, afvigelser og diagnoser fx manglende intelligens. Det enkelte menneske opfattes som en del af en gruppe, der 147
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?