Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ser i de skandinaviske – men ikke i mange andre europæiske – lande i<br />
1990’erne med hensyn til indsatsen i dagligdagen. På beskæftigelsesområdet<br />
sker der derimod ikke rigtig n<strong>og</strong>et, før man med arbejdsmarkedsreformen<br />
i 1994-98 får indført et lokalt organ til netværksstyre, der<br />
nu er blevet til de kommunale beskæftigelsesudvalg.<br />
Det svage led i Det Centrale <strong>Handicap</strong>råd er den kommunale<br />
sektor, hvor repræsentanterne i rådet er politikere. Det Centrale <strong>Handicap</strong>råd<br />
gjorde i 1980’erne en række forsøg på at få de amtslige brugerråd<br />
med <strong>og</strong> danne en struktur, hvor disse fungerede som lokale netværk,<br />
men det lykkedes ikke. Center for Ligebehandling har siden 2001 søgt at<br />
fremme oprettelsen af handicapråd i kommunerne, men først med<br />
kommunestrukturreformen i 2007 er de kommet i alle kommuner.<br />
Lovgivning om antidiskrimination blev gennemført i USA i 1990<br />
under betegnelsen Americans with Disabilities Act (ADA). Med den blev det<br />
lovbestemt, at handicappede skulle have adgang til stillinger i det offentlige,<br />
offentlige servicer samt kommercielle tilbud, som der var offentlig<br />
adgang til, på lige fod med ikke handicappede. ADA angår således, ligesom<br />
sektoransvar, den store gruppe af handicappede, der kan bestride<br />
stillinger, bevæge sig rundt på egen hånd <strong>og</strong> varetage egne sager uden<br />
speciel støtte til det.<br />
ADA gav anledning til, at mange europæiske lande indførte antidiskriminationslovgivning<br />
i de følgende år. I Danmark var man imidlertid<br />
enige om, at man i stedet ville styrke den udvikling af netværksstyret<br />
sektoransvar, der havde været i gang i n<strong>og</strong>le år. Derfor styrkedes Det<br />
Centrale <strong>Handicap</strong>råd med et sekretariat, <strong>og</strong> i de følgende år gennemførtes<br />
en lang række tiltag i retning af sektoransvar.<br />
Ideen var, at det ikke skulle overlades til den enkelte handicappede<br />
at kæmpe sig frem til ligestilling ved domstolene, men at den skulle<br />
gennemføres fra systemets side, så den ikke alene kom til at gælde de<br />
stærkere, men <strong>og</strong>så de svagere <strong>og</strong> mindre velhavende. Hvis man i dag går<br />
ind på ADA’s hjemmeside (www.ada.gov), ser man imidlertid, at resultatet<br />
af denne lovgivning efter 17 år minder påfaldende om resultatet af<br />
den skandinaviske vej. Arbejdet med ADA har resulteret i opbygningen<br />
af en struktur, der på mange måder minder om vores.<br />
Konklusionen på udviklingen i de sidste to årtier må være, at der<br />
i sidste ende ikke har været så meget forskel på sektoransvar <strong>og</strong> antidiskrimination,<br />
som det i første omgang så ud til. De førstes kamp for at få<br />
realiseret de rettigheder, ADA giver, kommer efterhånden alle til gode.<br />
58