Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

medlemmer for at kunne opnå medlemskab. DSI afviser ligeledes at
optage en række aktivitetsorienterede og sygdomsbekæmpende foreninger.
Det sker med henvisning til to kriterier for optagelse, nemlig et ’totalitetskriterium’,
som betyder, at en organisation skal tage hånd om alle de
forhold, der berører den pågældende handicapgruppe, hvorved de aktivitetsorienterede
foreninger udgrænses, og et ’varighedskriterium’, som
henviser til, at funktionsnedsættelsen/tilstanden hos de organiserede
medlemmer skal være varig, hvorved en række sygdomsbekæmpende
foreninger udgrænses. Disse regler kan tolkes som et udslag af, at DSI på
daværende tidspunkt frygtede en splittelse. Ved at afgrænse sig fra en
række foreninger opnår organisationen at kunne fastholde det interne
sammenhold og herved bevare sin styrke og position som paraplyorganisation
på handicapområdet.
Disse punktvise indblik i DSI’s historie kan tolkes i retning af, at
den tværgående sammenslutning af handicaporganisationer primært er
baseret på et strategisk fællesskab, der har til formål at give handicappede
større politisk magt. DSI er karakteriseret ved at være et fællesskab, som
er udviklet med henblik på interessevaretagelse i det politiske system, og
fællesskabet har derfor også primært udfoldet sig som et strategisk og
ledelsesmæssigt samarbejde, der i mindre omfang har haft en socialiserende
og identitetsmæssig effekt på individniveau. Organisationen har
dermed ikke medført, at der er skabt en vi-identitet blandt mennesker
med funktionsnedsættelse, hvilket også afspejles i, at der internt er en
række spændinger på spil mellem medlemsorganisationerne. De identitetsmæssige
spændinger fremkommer ved, at medlemmerne primært er
knyttet til deres egne organisationer og det identitetsmæssige fællesskab
med mennesker med samme funktionsnedsættelser/diagnose, hvorimod
det identitetsmæssige fællesskab med andre handicapgrupper synes svagt.
Den fælles organisering i DSI giver derimod handicapbevægelsen en
styrke, ved at der herigennem mobiliseres ressourcer, som har gjort det
muligt at få adgang til den politiske proces. I dag har DSI opnået en
privilegeret position i den politiske proces, hvor de stiller repræsentanter
til mange forskellige råd, nævn og udvalg, hvorfra det er muligt at påvirke
de politiske beslutningsprocesser.
Den historiske analyse viser, at forskellige kategoriseringssystemer
har fungeret som afsæt for organiseringen på handicapområdet.
Det følgende skema 2.1 opsummerer de tre kategoriseringssystemer, der
har dannet afsæt for foreningsdannelsen på handicapområdet i Danmark.
30