Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

mv. Der er endvidere stor forskel på, om der pludselig opstår en alvorlig og invaliderende sygdom, om forældrene har levet med deres handicap i mange år, om sygdommen udvikler sig, og hvordan funktionsnedsættelsen manifesterer sig. I DH’s projekt blev der gennemført et samtaleforløb med seks tilfældigt udvalgte børn, hvor enten den ene eller begge forældre havde en funktionsnedsættelse. Det overordnede indtryk var, at der var tale om meget velfungerende børn fra familier, som på mange måder var ressourcestærke. Børnene gav indtryk af, at handicappet hos deres forældre ikke i sig selv var et problem for dem, men de omstændigheder, der fulgte med handicappet, kunne være problematiske. For eksempel det praktiske besvær, der kunne være forbundet med at få mor med til fx et afdansningsbal. Handicappet syntes for dem at være noget naturligt og selvfølgeligt, hvilket var den holdning, de viste omverdenen. Børnene fortalte om deres familier på samme måde, som børn af ikke-handicappede forældre almindeligvis ville gøre, dvs. de lagde vægt på almindelige og hverdagsagtige forhold mere end på handicappet. Forældrenes handicap var ikke det mest fremtrædende i deres oplevelse. Ud over at børnene vidste, de var med i gruppen på grund af forældrenes handicap, fremhævede de ikke handicappet som noget bemærkelsesværdigt. Ét af børnene udtrykte det således: “Jeg tænker jo ikke på hende som handicappet, hun er jo bare min mor.” Børnene fortalte ivrigt om små og store fordele ved at have forældre med handicap. Ét af børnene nævnte fordelen ved at have en døv mor, som man kan snakke med over lange afstande. For eksempel når man er i svømmehallen, hvor man via tegnsprog kan tale med hende nede fra vandet af, endda under vandet. I forhold til forældre i kørestol nævnte nogle af børnene fordelen ved, at man altid har sin egen stol med. For eksempel, når man er i en kø. Børnene nævnte også som fordel, at man med en handicappet forælder mere naturligt omgås andre med et handicap, fx børn i skolen. Af ulemper ved forældrenes handicap var samfundets manglende tilgængelighed altoverskyggende i børnenes oplevelser. De oplevede, at deres forældre i kørestol havde svært ved at komme ind i transportmidler, i svømme- og sportshaller og biografer. Børnene oplever, at de må lide nogle afsavn, som andre børn ikke må, fx ved at man ikke kan have sin mor med til gymnastikopvisning, at det er svært at få fælles oplevelser fx med at gå i biografen, på museum eller at rejse sam- 166
men. Børnene sagde samstemmende, at deres højeste ønske til Folketinget er, at det skal være nemmere for kørestolsbrugere at komme ind alle steder. Nogle af børnene foreslog, at fx personalet i biografer og svømmehaller og tog kunne være særligt uddannede i at hjælpe handicappede: “Så man ikke skal stå der og føle sig pinlig.” En anden negativ faktor, som børnene fremhævede, var de omvæltninger i familiens liv, som handicappet har medført. Det var især aktuelt for de børn, hvis forældre ikke altid havde haft et handicap. Her fremhævede børnene især ulempen ved at måtte flytte fra en vant bolig og skifte miljø med tab af kammerater. Andre projekter fx ”Projekt pasning af handicappet forældre” (2000) har i tidens løb påvist, at der er stor risiko for, at børnene bliver glemt, når deres far eller mor rammes af alvorlig sygdom eller handicap. Børnene bliver overset, samtidig med at de ofte får et større ansvar. De må træde til for at hjælpe deres syge mor eller far, så familien kan fungere nogenlunde normalt. Nogle af disse børn sidder tilbage med chok og stor sorg uden at få den nødvendige hjælp. Blandt andet er børn af psykisk syge i denne risikogruppe. Ikke fordi der er tale om dårlige forældre, men fordi der kan være et overset behov for støtte og kompensation. PERSPEKTIVERING Uanset funktionsnedsættelsens karakter møder forældre med funktionsnedsættelser vanskeligheder i praksis. Kombinationen af fordomme og forudindtagede holdninger og et manglende retsligt juridisk grundlag for at yde kompensation medfører, at nogle enten på forhånd ’dømmes ude’ som forældre og/eller ikke får den nødvendige og relevante støtte til at være forældre. Dette til trods for, at der er gode eksempler på, at andre holdninger og fortolkninger af loven faktisk kan føre til helt andre og positive resultater. Interessant er det, at der inden for de nuværende rammer skabes vidt forskellige løsninger, hvoraf en del (måske størstedelen) er kritisable, mens en del er værd at anerkende. Med lige muligheder for øje er det væsentligt at have den sidste del i fokus. Udfordringerne er sammensatte, hvilket betyder, at forandringer på ét område ikke nødvendigvis ændrer praksis. Forandringer på flere områder skal spille sammen for at erstatte 167
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?