Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

opfattes som overgreb, meget vel kan være det, når der er tale om en kvinde med handicap. Udnyttelsen af den enkelte kvindes svage sider er et velkendt fænomen i udviklingen af et voldeligt forhold, fx at manden kører på udseende eller egenskaber hos kvinden, som hun selv har det svært med. For kvinder med handicap er det svage punkt ofte funktionsnedsættelsen, og undersøgelser viser også, at volden ofte er rettet mod denne ved fx at nedgøre kvinden på grund af hendes handicap eller fortælle hende, at hun simulerer handicappet. Men også den fysiske vold kan være rettet mod handicappet, fx at spænde ben for en blind kvinde eller sætte en kvinde, der ikke kan gå, foran en varm ovn. (Bjerre & Jørgensen, 2002). VOLDSRAMTE KVINDER MED HANDICAP Handicappede kvinders reaktioner på volden er den samme som hos andre kvinder, der udsættes for vold. En funktionsnedsættelse kan dog betyde, at kvinden lever med nogle anderledes og ofte vanskeligere vilkår i forhold til at bryde forholdet, dvs. nogle handicapspecifikke voldsproblematikker, der både påvirker kvinden selv og hendes nære omgivelser og giver nogle andre forudsætninger for at handle. Udviklingen af et voldsforhold er præget af nogle mekanismer, som sociolog Eva Lundgren også har kaldt voldens normaliseringsproces (Formidlingscentret for socialt arbejde, 2002). Det er kendetegnende, at volden indarbejdes i forholdet og bliver normalt for måden at være sammen på. Manden kontrollerer kvinden ved at bruge sin magt og systematisk udøve psykisk og fysisk vold, ligesom han isolerer kvinden og bagatelliserer volden. Kvinden udvikler følelser af skyld og skam, afhængighed af manden, samt tab af selvtillid. For kvinder med handicap bliver disse mekanismer ofte forstærket i kraft af handicappet. Det følgende er eksempler på den ekstra belastning, et handicap kan have i udviklingen af et voldeligt forhold. Vold mod kvinder er udtryk for et ulige magtforhold mellem kønnene, hvor volden bliver mandens værktøj til at bevare magten og kontrollen over kvinden. I et parforhold, hvor kvinden har et handicap, vil magtforholdet have en tendens til at være endnu mere skævt. Mange kvinder med handicap oplever at være anderledes og ikke at passe ind i 132
samfundets kvindeidealer. En deform krop eller ufikse hjælpemidler passer dårligt ind i billedet af den perfekte kvinde. Samtidig oplever mange på grund af deres handicap diskrimination på arbejdsmarkedet, utilgængelige offentlige steder og måske en nedslidende kamp med systemet for at få hjælp nok til at klare sig i hverdagen. Oplevelser, der giver følelsen af at være andenrangsborgere og ekskluderet fra samfundet. At holde fast i sin værdighed som kvinde og partner kan derfor være en daglig kamp, der påvirker selvværdet og gør kvinden til et let offer for psykisk vold. Og netop systematisk psykisk vold, der nedbryder kvindens selvværd, er et væsentligt kendetegn i udviklingen af et voldeligt forhold. En bevægelseshæmmet kvinde fortæller: Gnidningerne kom lige så stille, da jeg ikke længere kunne det, jeg plejede. Min mand kaldte mig hypokonder, når jeg måtte sige fra. Han havde ingen forståelse for de begrænsninger, handicappet gav mig, men kun en forventning om, at jeg skulle klare alt det, jeg plejede i hjemmet. Ind imellem faldt jeg, fordi mit højre ben svigtede. Så kunne han finde på at sige: ”Hvad ligger du der og roder for?”, og hjalp mig ikke op. (Bjerre & Jørgensen, 2002) Et andet kendetegn ved udviklingen af et voldeligt forhold er kvindens stigende følelsesmæssige afhængighed af manden og kvindens overtagelse af mandens verdensbillede. Ofte vil kvinden bagatellisere volden og påtage sig skylden for det skete. Som kvinde med handicap kan den følelsesmæssige afhængighed af manden i forvejen være stærk. Det kan eksempelvis opleves som svært at finde en partner. Mange føler sig aseksuelle og mindre attraktive, hvilket kan gøre det endnu sværere at bryde med den, man har fundet. For nogle kvinder med handicap kan der også være stolthed forbundet med det at leve i et parforhold. I ønsket om at vise omverdenen, at man lever et ’normalt liv’ med mand og måske børn, ønsker kvinden ikke at se det unormale, som volden er. Særligt for kvinder med handicap kan der ud over den følelsesmæssige afhængighed af partneren også eksistere en funktionel afhængighed. For nogen fungerer manden som kvindens hjælper til praktiske og personlige gøremål. Men også for kvinder, der har fået bevilget hjælp fx fra hjemmeplejen, vil manden ofte spille en rolle i forhold til at få hverdagen til at fungere. Afhængigheden kan give kvinden dårlig samvittighed i forhold til at belaste forholdet og en følelse af utilstrækkelighed. 133
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?