Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Der er tale om en blød styring, hvor der ikke er så megen tvang og autoritet som i de andre styreformer. Til gengæld er det nødvendigt, at alle parter selv viser interesse i at løse problemerne og aktivt engagerer sig i arbejdet. Parterne er afhængige af hinanden for at løse problemerne, og alle kan få noget ud af, at der opbygges tillid. Det antages ofte, at sektoransvar forudsætter, at parterne samarbejder frivilligt, og at sektoransvar derfor ikke kan tvinges igennem, men må gennemføres med ’de gode viljers politik’. Der findes imidlertid forskellige former for netværksstyring. Nogle består i et sådant frivilligt samarbejde, andre etableres af en overordnet myndighed, som er i stand til at definere rammer, inden for hvilke samarbejdet kan foregå. Det sidste forudsætter naturligvis, at der er en overordnet myndighed. Selv om der er tale om ovenfra definerede mål, kan det godt lade sig gøre at få forskellige instanser til at gøre dem til sine egne og engagere sig. De vil med deres forskellige placeringer alligevel se problemer og mål lidt forskelligt, så der kan godt etableres den form for forhandlingssituation, som netværksstyringen bygger på. Det betyder, at man kan drage nytte af den kreativitet og synergi, som det ligeværdige samarbejde inden for disse rammer frembringer. I det følgende skal vi se på, hvordan sektoransvar konkret er udviklet i Danmark. Begrebet handicap har lidt forskellig betydning, når vi ser det i relation til arbejde og til støtte i hverdagen. Udviklingen af sektoransvar er sket forskelligt på de to felter. På beskæftigelsesområdet er sektoransvaret først udviklet med hensyn til varetagelsen af opgaven, og netværksstyringen er først bygget op i den sidste fase. På støtteområdet har styringen været den drivende kraft gennem flere årtier. Men på begge felter har den danske vej været at bygge det offentlige serviceapparat op, så det i højere grad blev i stand til at tilbyde den handicappede samme muligheder. SÆRFORSORGEN Ideen om handicap som alles ansvar er ikke ny. Fund af forhistoriske mennesker har vist, at allerede disse tog sig af medmennesker med handicap. Det er en naturlig del af den solidaritet, der kendetegner mennesker. Det er først med opbygningen af mere komplicerede samfundsrela- 48
tioner, hvor mennesker indgår mere anonymt, at der opstår et spørgsmål, om handicappede kan deltage. Efterhånden som et arbejdsmarked i moderne forstand dukker op, sørger ansvarlige personer for, at også blinde og døve kan komme til at arbejde. I 1800-tallet begyndte staten også at tage ansvar for mennesker med handicap. I første omgang gav denne ansvarlighed sig udtryk i specielle tilbud til nogle grupper af handicappede. Der voksede en forsorg frem, som meget snart helt overvejende blev finansieret af det offentlige. Den bestod i vidt omfang af institutioner, hvor den handicappede boede, uddannede sig, arbejdede og tilbragte sin fritid. Med socialreformen i 1933 formaliseres særforsorgen. Danmarks sociale Lovgivning (Socialt Tidsskrift, 1941) giver en udførlig beskrivelse af den. Der var anbragt i alt 20.000 personer på særforsorgsanstalter. Udgifterne udgjorde 26 mio. kr. årligt, deraf 10 mio. til sindssyge og 10 mio. til åndssvage. Fysisk handicappede kostede mindre, fordi de ofte kunne uddannes til at klare sig selv. Al hjælp under særforsorgen blev finansieret af staten og blev givet som særhjælp, det vil sige uden fattighjælps virkninger. Det havde dog også i årene før 1933 været tilfældet for det meste af den hjælp, som særforsorgen omfattede. Den særlige indsats sikrede, at den handicappede ikke blev efterladt forsømt i en krog, men fik en fuld tilværelse, hvortil også hører arbejde. ”Arbejdsterapi er som et Led i den lægelige Behandling indført overalt på Sindssygehospitalerne”, oplyses det således (ibid.) under et billede, hvor to mænd sidder ved væve, mens en hvidkitlet plejerske står og smiler i baggrunden. Om udviklingshæmmede siges, at … ved rettidig Oplæring i Særskoler og på Arbejdspladser vil mange Åndssvage kunne bringes til at yde en Indsats i Samfundet, eventuelt under fornødent Tilsyn. Det var ikke blot på anstalter, men også i familiepleje, hvor der var beskæftigelsesmuligheder, fortrinsvis i smålandbrug og på gartnerier. Rationel Vanføreforsorg i moderne Forstand påbegyndtes i Danmark i 1872, da den selvejende Institution ’Samfundet og Hjemmet for Vanføre’ blev stiftet af Pastor Hans Knudsen, der allerede dengang fastslog de Principper, hvorefter moderne Vanføreforsorg nu drives Verden over under Navnet ’Det danske 49
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?