Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Opfattelsen af, at viden om ’den muslimske handicapforståelse’ skulle være nøglen til bedre at kunne forstå borgere med muslimsk baggrund, bygger på en illusion. Lige så lidt, som ’kristen handicapforståelse’ findes som en fast afgrænset, veldefineret og ubestridt størrelse, der kan benyttes som forklaringsmodel for holdninger til handicap blandt personer med kristen baggrund, findes en ’muslimsk handicapforståelse’. Der må i stedet anvendes en individuel tilgang for at få viden om den enkelte persons forståelser af og holdninger til handicap, som de udvikler sig over tid. Én af vore anbefalinger til medarbejderne lyder derfor: – Få din viden om borgeren, fra borgeren selv. Spørg, lyt og være parat til at revidere forkerte forudantagelser. Det er vigtigt, at du spørger på en venlig, ikke-konfronterende måde, og det er ikke sikkert, at du vil få et direkte svar. Når du har spurgt, er det afgørende, at du lytter – så åbent som muligt. Mind dig selv om, at du skal have ny viden fra netop denne person. Husk, at de svar, du fx får om kultur og religion, er udtryk for netop denne persons fortolkning, den betydning, noget har for netop denne person. (Feldman & Larsen, 2005:4). Den form for viden og tilgang er langt mere anvendelig i det daglige arbejde på handicapcentrene end viden om borgernes kultur, religion eller formodninger om en muslimsk handicapforståelse. KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER Vi indledte artiklen med at stille en række spørgsmål. Først og fremmest spurgte vi, hvorvidt det er nødvendigt med en særlig indsats rettet mod mødet mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund og medarbejdere med majoritetsbaggrund i forvaltningen? Vi spurgte desuden, hvilken betydning det forhold, at stereotyp viden om borgerne spiller en stor rolle i mødet, har for sags- og ligebehandlingen? Svarene på disse spørgsmål må være, at det er nødvendigt med en særlig indsats, fordi der ofte er en række barrierer for at foretage den individuelle vurdering på et professionelt og sagligt grundlag, når medarbejderen har majoritetsbaggrund og borgeren minoritetsbaggrund. Vi stillede også spørgsmålet om, hvilken type af viden og redskaber der kan styrke medarbejdernes vurderingsgrundlag og give bedre 122
vilkår for en saglig og velfunderet rådgivning og sagsbehandling, der fremmer ligebehandling. Vi har argumenteret for, at det hverken er fagligt forsvarligt eller relevant at videreformidle viden om ’borgernes kultur’, forstået som en fast, uforanderlig substans – noget, der deles af mennesker uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund etc., fordi de har oprindelse i et bestemt land eller verdensdel eller region. Ligeledes, at ’muslimsk handicapforståelse’ ikke eksisterer som en veldefineret fast størrelse, der karakteriserer holdninger til handicap blandt mennesker med vidt forskellige erfaringer og positioner, udelukkende fordi de er muslimer. I undervisnings- og vejledningssituationer kommer vi med eksempler på, at kultur, religion og normer har forskellig betydning for forskellige mennesker med umiddelbart ens nationale eller religiøse baggrunde. At man skal være opmærksom på egne forforståelser, på relationen mellem parterne i mødet, på betydningen af egne kulturelle normer og praksiser og på tendensen til blindhed over for egne indforståede, selvfølgelige normer og regler. Denne form for viden kan møde modstand i en sammenhæng, hvor medarbejdere som udgangspunkt har haft den forventning, at de skulle høre noget om borgernes kultur, religion og handicapforståelse. Det har derfor krævet omtanke og erfaring at finde frem til en form og tilgang, som gør, at medarbejdere kan høre budskabet uden at føle sig anklagede. Integrationsfeltet er i forvejen et vanskeligt felt at formidle viden inden for, fordi det er en udbredt opfattelse, at det er et individuelt spørgsmål om egen moral og ’mavefornemmelse’, snarere end et fagligt, professionelt anliggende. Vi plejer derfor at sige til medarbejderne, at det naturligvis ikke udelukkende er dem, der har ansvaret for, at kommunikationen lykkes. Borgeren har også et ansvar. Men som medarbejder er man forpligtet til at udføre fagligt velfunderet rådgivning og sagsbehandling i overensstemmelse med principperne om individuel vurdering og brugerrettet forvaltning. 123
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?