Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING<br />
I de seneste år er opmærksomheden øget inden for området etniske minoriteter<br />
i offentlige forvaltninger. Flere projekter forsøger at klarlægge<br />
de etniske minoriteters særlige problemer i forhold til handicap <strong>og</strong> brug<br />
af tilbud <strong>og</strong> behandling (Dyhr, 1996; Krasnik et al., 2002; Nørredam et<br />
al., 2004; LEV; Møller-Rasmussen, 2005; Halldórsson, 2003; Guttman,<br />
2003, Michaelsen et al., 2004; Feldman & Larsen, 2005; Jacobsen et al.,<br />
2004; Halldórsson, 2000; Knigge & Gruber, 2006). Men desværre bliver<br />
disse projekter ofte ikke fulgt op af midler eller lovgivningsmæssige tiltag,<br />
som virkelig kan mindske problemerne i social- <strong>og</strong> sundhedsvæsenet.<br />
Derfor mangler der koordinering imellem myndigheder, netværk blandt<br />
ressourcepersoner, erfaringsopsamling <strong>og</strong> tilpassede informationsmaterialer<br />
til denne gruppe borgere <strong>og</strong> patienter.<br />
Både de interviewede etniske minoritetsfamilier <strong>og</strong> de professionelle<br />
mener, at kommunikation er én af de største barrierer for behandling<br />
<strong>og</strong> tilbud. Derfor er der et stort behov for øget professionalisering<br />
af brugen af tolk <strong>og</strong> en særlig uddannelse af tolke gerne med<br />
specialisering i handicapproblematikker. Men der er <strong>og</strong>så behov for en<br />
styrkelse af de flerkulturelle kompetencer <strong>og</strong> interkulturel sensitivitet i<br />
social- <strong>og</strong> sundhedsvæsenet.<br />
Selvom de interviewede familier har meget forskellige sjældne<br />
diagnoser <strong>og</strong> social- <strong>og</strong> uddannelsesmæssig baggrund, er deres problemer<br />
meget ens <strong>og</strong> ligner de majoritetsdanske familiers problemer.<br />
Det, der adskiller de interviewede etniske minoriteter, er deres<br />
begrænsede viden om social- <strong>og</strong> sundhedsvæsenet, deres ringe viden om<br />
rettigheder <strong>og</strong> pligter <strong>og</strong> deres store problemer med at forstå kommunikation<br />
med myndigheder, læger <strong>og</strong> sagsbehandlere. Det skaber en række<br />
retssikkerhedsmæssige problemstillinger <strong>og</strong> medvirker til, at familierne<br />
ikke altid får samme ydelser som danske familier. Det er særligt bekymrende,<br />
når der er tale om sjældne diagnoser, hvor familien ofte bliver<br />
livslange brugere af social- <strong>og</strong> sundhedsvæsenet. Udsatheden handler<br />
derfor ikke om etnicitet som sådan, men derimod mere om marginalisering,<br />
primært i forhold til kommunikation <strong>og</strong> viden.<br />
Etniske minoriteter er ofte ikke ’standardborgere’, <strong>og</strong> det gør social-<br />
<strong>og</strong> sundhedsvæsenets forventninger om selvforvaltning <strong>og</strong> brugerinddragelse<br />
problematisk. Det kan medføre en marginalisering af grupper<br />
af etniske minoriteter på baggrund af manglende muligheder for at kom-<br />
100