Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

munikere og søge information. Mange familier har behov for mere information
end gennemsnittet. Tidsfaktoren har derfor stor betydning,
idet der bør afsættes mere tid til samtaler med de etniske minoriteter og
informeres ud fra den enkeltes baggrund og vidensniveau. En mulig
løsning kunne være patientskoler, som kan bibringe familierne viden og
mestringsstrategier samt sætte dem i forbindelse med andre i samme
situation.
Men forståelsen af etniske minoriteters kulturelle og religiøse
baggrund spiller også ind i social- og sundhedsvæsenet, når en borger
eller patient bliver til en ’pakistansk borger eller patient’. Stereotyper og
antagelser blokerer i flere tilfælde for tilbud og service til familierne, og
der udleveres ikke i samme omfang skriftligt materiale og henvisninger til
lovgivningen. Derfor er der brug for at styrke kendskabet til interkulturel
kommunikation og brug af professionelt uddannede tolke med særlig
viden om handicap- og etniske problemstillinger.
Stereotyper og antagelser om etniske minoritetsfamilier kan blokere
for den familieorienterede rådgivning, samarbejde og planlægning
med familien og det helhedssyn, som kommunen har pligt til at anlægge.
Det kan også stille familien ringere i sundhedssystemet, hvor familierne
får mindre information om diagnoser, genetisk rådgivning og om tilbud
og undersøgelser under graviditeten.
Blandt flere af de interviewede sagsbehandlere og læger er der en
opfattelse af, at man kan løse problemerne ved at lære mere om de etniske
minoriteters kultur og religion. Derfor efterlyses der kurser og manualer
i kultur og religion frem for kurser i kommunikation. Man kan frygte,
at det kulturelle og religiøse fokus ’skygger for’ det enkelte menneske
og dets behov og skaber forklaringer med henvisninger til personens
kulturelle og religiøse baggrund, som borgeren eller patienten ikke selv
kan bekræfte. De etniske minoritetsfamiliers kultur har en betydning,
men ofte en anderledes betydning end den, de tillægges af læger og sagsbehandlere.
De etniske minoriteter kan have andre ønsker om tilbud og
udfordrer lægen og sagsbehandleren i deres vante praksis. Der er i høj
grad brug for flerkulturel dialog og kulturelle kompetencer for at løse
opgaven og give lige muligheder for de etniske minoriteter.
101