Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
fentlige foretagender, hvor fagspecialisterne får en stor indflydelse. Derfor<br />
bevarer man her orienteringen mod særlovgivning <strong>og</strong> satser på at<br />
udvikle de strukturer, man har. I de angelsaksiske liberale velfærdsstater<br />
har man naturligvis meget af den samme udvikling som i det øvrige Europa,<br />
men da man ikke satser helt så meget på at udbygge hverken specialiserede<br />
halvoffentlige strukturer eller det offentlige sociale apparat helt<br />
så meget som vi, bliver lovgivningen i højere grad omdrejningspunktet<br />
her.<br />
MAINSTREAMING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN<br />
Ét af de første udtryk for den nye tankegang var, at man i 1950 udbyggede<br />
de offentlige arbejdsanvisningskontorer, så de <strong>og</strong>så kunne klare anvisningen<br />
af erhvervshæmmede. I 1956 kom en lov om samordning af foranstaltninger<br />
for erhvervshæmmede, hvor kommunerne blev opmuntret<br />
til at nedsætte lokale rådgivende kontaktudvalg til at samordne <strong>og</strong> fremme<br />
bestræbelserne for erhvervshæmmedes indpasning på arbejdsmarkedet<br />
(Hansen et al., 1974). Denne lov fik d<strong>og</strong> kun virkning i de områder af<br />
landet, hvor der i forvejen var initiativer i gang.<br />
Som følge af anden verdenskrig bestræbte mange lande sig på at<br />
opbygge en erhvervsmæssig rehabilitering (Hanssen & Sandvin, 2003),<br />
<strong>og</strong> denne strømning kom <strong>og</strong>så ind over Danmark. Den netop nævnte lov<br />
var et forsøg på at gøre dette inden for det almindelige arbejdsmarkedssystem,<br />
som <strong>og</strong>så betjener mennesker uden handicap. Da det ikke lykkedes,<br />
besluttede man sig for at oprette et nyt system, som specielt skulle<br />
tage sig af mennesker med arbejdshandicap. Det skete med revalideringsloven<br />
af 1960, som skabte 12 statslige revalideringscentre fordelt i landet<br />
til at yde bistand til invaliderede <strong>og</strong> andre erhvervshæmmede, som ikke<br />
hørte under særforsorgen.<br />
Revalideringslovens brugere viste sig at blive anderledes sammensat,<br />
end man havde forestillet sig (Andersen, 1970). Man havde ventet<br />
fysisk handicappede med rigelige sociale <strong>og</strong> psykiske ressourcer, men<br />
dem var der ikke mange af. Centrene blev mest benyttet af et tungt klientel,<br />
for hvem de sociale <strong>og</strong> psykiske problemer var en større hindring for<br />
at komme i arbejde end det eventuelle fysiske handicap. Mens man i<br />
starten havde været tilbageholdende med at tage klienter, hvis erhvervshæmning<br />
havde en social baggrund, kom de efterhånden til at fylde me-<br />
51
Change language