Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

ved, at livet primært leves i et kollektiv blandt andre med samme funktionsnedsættelse. Men den generelle tendens er, at foreningsdannelsen og organiseringen af mennesker med funktionsnedsættelse sker ud fra et langt mere abstrakt og forestillet fællesskab, som ikke nødvendigvis fordrer en social kontakt mellem deltagerne. Størsteparten af handicaporganisationerne er da også kendetegnet ved, at de fungerer som både interesseorganisationer, videns- og informationsformidlere, ligesom nogle af organisationerne udøver aktiviteter rettet mod ’hjælp til selvhjælp’ og andre mere sociale aktiviteter. Medlemskab af en handicapforening er dermed ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der etableres en social kontakt og kollektiv identitet mellem medlemmerne, hvilket også afspejles i, at organisationerne har mange passive medlemmer, som måske primært er medlemmer af interessepolitiske årsager og ikke søger social kontakt med andre med samme diagnose eller funktionsnedsættelse. Mange af handicaporganisationerne har udviklet sig til mere professionelle interesseorganisationer, der stiler deres aktiviteter mod at påvirke den behandling og den sociale service, som organisationens medlemmer stifter bekendtskab med i deres møde med det velfærdsstatslige system. Mødet med velfærdssystemet danner dermed afsæt for en række fælles erfaringer i rollerne som patient, klient og bruger. Fælles for organisationerne på handicapområdet er derfor også, at de i hovedsagen arbejder for at påvirke det offentlige system til at anerkende, at medlemsgruppens problemer er af en sådan karakter, at det offentlige system bør påtage sig et ansvar for at løse dem, ligesom de kæmper for at forsvare og/eller udvide de behandlingsmetoder, sociale tilbud og derigennem tilførslen af ressourcer, som tilgodeser medlemmernes behov og interesser (Bundesen et al., 2001). Deres aktiviteter er derfor i høj grad rettet mod at påvirke det offentlige system og dermed de politiske beslutningsprocesser og ressourcetilførslen til de områder i den offentlige sektor, som tilgodeser deres medlemmers behov. Vi ser således, at foreningsdannelsen på handicapområdet har afsæt i det biomedicinske felt og interessen for at påvirke behandling og velfærd for en bestemt diagnosegruppe. De enkelte handicaporganisationer har ligeledes en funktion som socialt samlingssted, hvor man som handicappet eller pårørende kan møde ligesindede og danne sociale fællesskaber og identitetsmæssige bånd til andre med samme type funktionsnedsættelse. 24
Men hvad så med paraplyorganisationen DSI? Bygger fællesskabet mellem de mange handicaporganisationer på et identitetsmæssigt fællesskab, eller er der tale om et strategisk fællesskab, som alene tjener et interessemæssigt sigte. Og hvad betyder det for DSI’s muligheder for at påvirke ligebehandlingen i samfundet? I det følgende vender jeg blikket mod DSI’s historie og baggrunden for organisationens dannelse. EN ORGANISATION FOR INVALIDE DSI blev dannet i 1934 under betegnelsen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Bag oprettelsen stod de fire handicaporganisationer: Døvstummeforeningen (1866), Dansk Blindesamfund (1911), Foreningen Tunghøres Vel (1912) og Landsforeningen for Vanføre og Lemlæstede (1925). Initiativet kom fra Landsforeningen for Vanføre og Lemlæstede, som i årene op til 1934 havde haft et samarbejde med Dansk Blindesamfund, og som ønskede at udvikle det til en fælles organisation for de invalide. Døvegruppen udtrykte derimod en vis modvilje mod at tilslutte sig den fælles organisation, fordi de ikke ønskede at blive kaldt invalide og dermed forståelsesmæssigt sat i bås med de tre andre grupper. Invalidebetegnelsen var knyttet til invalideforsikringen og den statslige tildeling af invaliderenten. Vanføreforeningen havde opnået at få en repræsentant i invalideforsikringsretten. En Repræsentant, der skal vælges af de bestaaende Invalideorganisationer, og hvortil de Døvstumme dog næppe vil undslaa sig for at være med, selv om de nødig vil ind under Betegnelsen Invalider. (Vanførebladet, 1933) Spørgsmålet om at opnå en fælles repræsentation og dermed anerkendelse og indflydelse i det politiske system stod højt på Vanføreforeningens dagsorden, og formanden for foreningen argumenterede for, at de forbedringer, som Vanføreforeningen kæmpede for i deres repræsentation i Invalidekommissionen fra 1930 og den senere indflydelse på den nye sociale lovgivning i 1933, ikke alene vedrørte vanføre, men alle invalidegrupper (Rasmussen, 1945:1-2). Debatten op til dannelsen af DSI afspejlede således både interessepolitiske og identitetsmæssige aspekter, hvor gruppen af døve udtrykte modvilje mod at blive identificeret med invali- 25
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25: get til 150. Der er dermed sket en
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?