Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

finansieringsansvaret er der skabt potentiel mulighed for bedre sammenhæng mellem faglige og økonomiske vurderinger og dermed også en bedre kommunal indsigt og forståelse for behovet for specialiserede løsninger og deres reelle pris. Igen er det dog vigtigt at understrege, at disse fordele ikke kommer af sig selv, men skal erobres, for at der ikke skal opstå nye former for kassetænkning og gråzoner internt i kommunerne. Der har således lydt kritiske røster om, at kommunerne kan føle sig tilskyndet til at prioritere økonomien frem for faglig udvikling og kvalitet i de specialiserede ydelser. En anden faldgrube består i, at kommunerne i forbindelse med overtagelsen af de tidligere amtslige specialiserede tilbud i utilstrækkelig grad forstår og tager hensyn til brugernes specialiserede behov, så de i højere grad bliver mødt med standardiserede løsninger til en lavere pris. Institutionsledere har udtrykt denne bekymring i forbindelse med AKF’s undersøgelse (Olsen & Rieper, 2007; Olsen & Thorsted; 2007), hvor de også påpeger, at Kommunernes Landsforening (KL) har forsøgt at gøre kommunerne opmærksomme på denne problematik gennem udvikling af en modificeret BUM-model, der står for ’Bestiller-, Udfører-, Modtagermodellen’ (KL, 2006). Den modificerede BUM-model har dog ikke hjulpet alle institutionslederne, og i AKF’s undersøgelse fortæller en leder, at hendes nye sammenlagte kommune har forlangt, at hendes institution indpasses i standardiserede løsninger på ældreområdet og således ikke har været modtagelig for henvisninger til KL’s modificerede model, som hun ellers havde sat sin lid til. På en række områder vil den enkelte kommune være selvforsynende med tilbud til sine borgere, men jo mere specialiserede tilbud og ydelser, der er behov for, jo større bliver sandsynligheden for, at kommunerne ikke nødvendigvis selv besidder de tilbud, som borgere med vidtgående funktionsnedsættelser har. Kommunerne vil derfor have behov for, på den ene side at benytte og købe tilbud i andre kommuner og på den anden side at tilbyde og sælge tilbud til andre kommuner. Reformen indeholder derfor et ’instrument’ til regional og mellemkommunal koordinering, idet der hvert år skal udarbejdes rammeaftaler på handicapområdet. Målet er at sikre forsyningssikkerhed og afklaring af ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner, når det gælder udbud og efterspørgsel af tilbud og ydelser. Herudover skal rammeaftalerne bidrage til at sikre den løbende faglige udvikling. De første rammeaftaler blev indgået under tidspres og på grundlag af mellemkommunale aftaler 76
om at bevare status quo i de første par år efter reformen. Det vil således først blive klart i løbet de kommende år, om rammeaftalerne vil fungere efter hensigterne, eller om der bliver tale om en ’kampplads’ for særinteresser eller fastholdelse af status quo. Til trods for anerkendelse af positive potentialer så mødes Tilbudsportalen af en del skepsis blandt de ledere, medarbejdere og brugere, der indgår i AKF’s undersøgelse i efteråret 2007. Der nævnes en række faldgruber, idet Tilbudsportalen også kan bidrage til, at viften af tilbud bliver smallere og mere standardiseret, for at leverandørerne kan klare sig i den stigende konkurrence. Mens kravet om rammeaftaler og etableringen af tilbudsportalen skal støtte kommunernes koordinering af anvendelse af relevante tilbud hos hinanden, så er VISO (Den nationale vidensorganisation) sat i verden for at tilbyde kommunerne og deres sagsbehandlere adgang til specialiseret viden, rådgivning og udredning, så kommunerne selv kan løfte flest muligt af de specialiserede opgaver på handicapområdet. Målet med VISO er således på den ene side at imødegå den kritiske tese om, at reformen vil føre til afspecialisering. På den anden side er det målet at skabe en vidensorganisation, der er i stand til at sikre et højt vidensniveau på handicapområdet. For at opnå disse mål er det imidlertid en forudsætning, at kommuner og brugere opsøger og gør brug af VISO, der for sin del skal gøre sig tilgængelig for kommuner og brugere samt sikre grundlaget for relevante og brugbare ydelser i form af forskellige typer af rådgivning og formidling af viden. Hvis det lykkes at få integreret VISO i den kommunale opgaveløsning, så vil det gensidige samspil kunne bidrage til at sikre specialiseret viden i kommunernes praksis og de tilbud og ydelser, som brugerne får tildelt. Lykkes det ikke, så er der risiko for, at vidensniveauet i tilbuddene vil falde. De nævnte elementer i reformen har primært drejet sig om kommunernes struktur og nye måder at regulere på og støtte deres samspil med hinanden, regionerne og staten. Herudover er det naturligvis helt afgørende at se på, hvordan brugerne bliver påvirket af de nye rammer, der sættes af reformens forskellige elementer. Kravet om, at kommunerne skal udarbejde handleplaner, er ikke en direkte del af reformen, men handleplanerne kan få ny betydning gennem den såkaldte ’lille reform i den store reform’, der supplerede de eksisterende regler om god sagsbehandling. Borgenes retssikkerhed styrkes gennem mere selvbestemmelse og bedre mulighed for at klage over afgørelser (Socialministe- 77
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?