Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

dekategorien. Men til trods herfor valgte døveforeningen alligevel at indgå i den fælles invalideorganisation, fordi foreningen herved opnåede adgang til den politiske arena. Historien viser, at dannelsen af DSI primært tjente det formål at styrke fællesskabet mellem handicapgrupperne for herigennem at stå stærkere i den udadrettede, interessepolitiske kamp i forhold til det demokratiske, politiske system. Formålet var at få indflydelse på især den statslige tildeling af invaliderente og at påvirke staten til at støtte invalidegruppens muligheder for at få arbejde og dermed selvforsørgelse. Ved at gå ind i DSI styrkede de enkelte handicaporganisationer deres mulighed for at opnå adgang til og anerkendelse i det politiske system. Men samtidig anedes kimen til en intern spænding mellem medlemsorganisationerne, som beroede på, at de enkelte handicapgrupper ikke oplevede et identitetsmæssigt fællesskab med hinanden. Dannelsen af DSI kan derfor tolkes som udtryk for et strategisk fællesskab, hvilket også afspejles i det forhold, at fællesskabet primært blev udviklet på ledelsesniveau med Vanføreforeningens formand som den drivende kraft i DSI’s interessepolitiske virksomhed. Ledelsen var dog opmærksom på de interne spændinger og søgte at styrke de identitetsmæssige bånd mellem invalidegrupperne. Det skete bl.a. igennem de forsøg, DSI gjorde for at styrke fællesskabet mellem ’de invalide’ lokalt. DSI arbejdede i de første år på at oprette amtsafdelinger og havde i 1941 afdelinger i fem amter. Men DSI koncentrerede primært kræfterne om at varetage gruppens interesser over for de centralpolitiske beslutningstagere. Mobilisering af lokale ’græsrødder’ og skabelsen af et internt fællesskab mellem medlemsorganisationerne blev nedprioriteret, og de identitetsmæssige bånd forblev derfor svage. FRA INVALIDE- TIL HANDICAPFÆLLESSKAB Fra at have fremlagt en række indblik i dannelsen af DSI bevæger jeg mig nu frem i tiden for at beskrive, hvordan DSI påvirkes af den generelle udvikling i foreningslivet på handicapområdet. I efterkrigsårene sker der en vækst i antallet af patient- og handicaporganisationer, hvor nye grupper organiserer sig. Som eksempel kan nævnes Landsforeningen mod Børnelammelse, som var en forening for de polioramte og deres pårørende. Diabetesforeningen, Ordblindeforeningen, Spastikerforeningen, LEV – Landsforeningen LEV , Scleroseforeningen, SIND – Landsfor- 26
eningen Sindslidendes Vel er andre eksempler på organisationer, der dannes i disse år. Ledelsen i DSI er i 1960’erne ambivalent i deres holdning til de nye handicap- og sygdomsbekæmpende foreninger. En åbning for medlemskab af disse foreninger vil kunne styrke DSI’s politiske magt i og med, at organisationen derved repræsenterer langt flere medlemmer. Det vil også kunne give DSI større økonomisk råderum i kraft af de midler, de nye foreninger kan tilføre. Men samtidig kan det betyde, at de gamle invalideorganisationer mister deres magt over DSI-organisationen og ikke vil kunne profitere af den legitimitet og dermed indflydelse, der har været forbundet med at være et paraplyfællesskab mellem invalidegrupperne. DSI fortsætter helt frem til begyndelsen af 1970’erne med at være et eksklusivt fællesskab mellem de gamle invalideforeninger. I 1970’erne åbnes for medlemskab af de sygdomsbekæmpende foreninger, og jeg vil i det følgende beskrive, hvordan dette skift producerer en række nye spændinger af identitetsmæssig karakter. En af disse spændinger relaterer sig til spørgsmålet om, hvem der på legitim vis kan repræsentere mennesker med handicap. De gamle invalideforeninger er karakteriseret ved at være foreninger af handicappede, hvor det er de handicappede selv, der leder og styrer organisationen. De fire gamle invalideforeninger er alle dannet som et kritisk modtræk til velgørende foreninger for handicappede, og alle fire foreninger lægger vægt på, at det er de invalide (handicappede) selv, der repræsenterer sagen. Dette har også været et kardinalpunkt i DSI’s politiske strategi, hvor der har været en modvilje mod (og sandsynligvis også manglende ressourcer til) at ansætte professionelle til at varetage de repræsentative opgaver. DSI’s formand udtrykker det således i 1960: Jeg tror, det må slås fast, at DSI er halte, blinde, døve, tuberkuloseramte osv., det er folk med alle mulige lidelser. Jeg tror det er den eneste måde, hvorpå vi organisatorisk kan sikre os en fremtid. Hvis vi sender en ’embedsmand’, så gør vi jo akkurat det samme som andre. Vi kan tage sagkyndige med på råd, men jeg tror, at selve repræsentanten må komme med sin invaliditet, hvis vi skal gøre os håb om at få pladser overladt i udvalg, nævn, kommissioner og lignende. (Referat af repræsentantskabsmøde i DSI, 18.juni 1960). 27
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?