Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

i Københavns Kommune. Det treårige projekt, der startede i januar
2004, havde til formål at forbedre indsatsen, kommunikationen og brugerinddragelsen
på kommunens fire handicapcentre i forhold til borgere
med etnisk minoritetsbaggrund og handicap – såvel voksne med handicap
som forældre til børn med handicap. 2
I denne artikel belyser vi, på baggrund af undersøgelsen og projektets
øvrige forløb, centrale forhold knyttet til ligebehandling af borgere
med handicap og etnisk minoritetsbaggrund i den offentlige forvaltning.
Det drejer sig om vilkårene for at foretage den individuelle vurdering
i sagsbehandlingen og om betydningen af udbredte forståelser af,
hvad kultur er, og hvilken rolle kultur spiller. Betydningen af forforståelser
for sagsbehandling og ligebehandling eksemplificeres, bl.a. opfattelsen
af, at der findes en særlig skam over handicap blandt borgere
med etnisk minoritetsbaggrund, og at der eksisterer en ’muslimsk handicapforståelse’.
Spørgsmål, vi løbende behandler og vender tilbage til i konklusionen,
er følgende:
– Er det overhovedet nødvendigt med en særlig indsats rettet mod
mødet mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund og medarbejdere
med majoritetsbaggrund i forvaltningen?
– Hvilken betydning for sagsbehandling og ligebehandling har det
forhold, at stereotyp viden om borgerne spiller en relativt stor rolle i
mødet?
– Hvilken type af viden og redskaber kan styrke medarbejdernes vurderingsgrundlag,
og give bedre vilkår for en fagligt baseret, professionel
rådgivning og sagsbehandling, der fremmer ligebehandling?
DEN INDIVIDUELLE VURDERING I SAGSBEHANDLINGEN
Man kan med god ret stille spørgsmålet: Er det nu nødvendigt endnu
engang at reproducere kategorien ’borgere med etnisk minoritets-
2. Målgrupperne var medarbejderne på de fire handicapcentre (i alt ca. 600 medarbejdere) og
borgere med etnisk minoritetsbaggrund tilknyttet centrene. Andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund
tilknyttet centrene udgør 18,4 pct. af samtlige borgere tilknyttet centrene, et tal,
der svarer nogenlunde til andelen af borgere med indvandrer- og efterkommerstatus i tilsvarende
aldersgrupper i Københavns Kommune, der er 19,7 pct.
106