Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

Centrale Handicapråds sekretariat, Center for Ligebehandling af Handicappede. Wiederholt (1998) taler om princippet om ligebehandling som det grundlæggende, og det indeholder to delprincipper: for det første princippet om sektoransvar, for det andet princippet om kompensation. Ved sektoransvar forstår han det samme, som Bank-Mikkelsen forstod ved administrativ normalisering: At forholdene for mennesker med handicap skal reguleres af samme lovgivning, og at de skal betjenes af samme myndigheder som andre. Begrebet sektoransvar dækker således groft sagt det, der skal være ens for handicappede og ikke-handicappede. Begrebet kompensation dækker til gengæld alt det, der skal være forskelligt, for at resultatet kan blive ligebehandling. Den handicappede skal kompenseres for at blive i stand til at deltage, det vil sige sættes i stand til at foretage nogle af de samme ting som andre. De to principper supplerer hinanden. Personen, der ikke kan gå, skal have en kørestol, men den er kun noget værd, hvis de enkelte enheder i samfundet – vejvæsener, uddannelsessteder osv. – sørger for tilgængelighed til de arealer, de hver især har ansvaret for. Sektoransvar og kompensation fungerer meget forskelligt, når det skal gennemføres. Personen med handicap, der søger en kompensation, skal have sit behov vurderet. Det er jo ikke nok, at det er et behov, personen føler, det skal også være et behov i lovens forstand, som ligger inden for det, det offentlige skal eller kan dække. Kompensation fordrer kontrol af personer. Sektoransvar derimod fordrer kontrol af alle de mange offentlige enheder. Og hvis man vil gennemføre det for private enheder, fordrer det også kontrol af disse. Det er nok grunden til, at mennesker med handicap gennemgående holder meget mere af princippet om sektoransvar end af princippet om kompensation. Jo mere ligebehandling kan nås ved hjælp af sektoransvar i stedet for kompensation, des mere normal er situationen for den handicappede. Jo mere kompensation der skal til, des mere skal man som handicappet selv stille op til vurdering. Det giver en oplevelse af, at der godt nok gives de samme muligheder som til andre, den handicappede skal bare spørge om lov hver gang. Sektoransvar er i princippet næsten ubegrænset. Tænk blot hvis alle bygninger inklusive private boliger skulle bygges om, så de var tilgængelige for og kunne benyttes af kørestolsbrugere. Ikke alene ville det koste astronomiske beløb, det ville også være til stor gene for beboere, der måtte afgive plads til store toiletter og elevatorer og ikke kunne have 42
skabe under køkkenbordet. Det ville endvidere gå ud over den almindelige sundhedstilstand, når flere tog elevatoren i stedet for trapperne op. Sektoransvarsprincippet er et princip, der åbner samfundet for personer med handicap. Det lægger op til lige muligheder, ikke til resultatlighed, og må modereres i forhold til, at mennesker uden handicap også skal have muligheder i et fornuftigt omfang. Lige muligheder skal ses i forhold til de forudsætninger, man i øvrigt kommer med. Hvis man vil gøre sektoransvar til et absolut begreb, mister det sin mening. ALLIGEVEL EN GOD IDÉ I det følgende skal vi bruge en gennemgang af udviklingen af sektoransvar i dansk handicappolitik til at vise, at sektoransvar alligevel godt kan være en god idé. Når man betragter udviklingen, ser man, at det svære ved begrebet sektoransvar hænger sammen med, at det bruges på to helt forskellige måder. Sektoransvar kan ses som det modsatte af særforsorg, hvor man lægger vægten på, hvordan indsatsen er organiseret. Sektoransvar kan imidlertid også forstås i modsætning til ikke-ansvar. Så lægger man vægten på styringen af politikken på spørgsmålet, om det bliver ved ordene, eller det lykkes at få den implementeret. Når man ser sektoransvar som organisationsprincip, er spørgsmålet, om det er smartere og hvorfor. Sektoransvar bliver en smartere måde at klare handicapområdet på, når der udvikles en omfattende service til alle borgere fra det offentlige. Så bliver det helt uoverskueligt, hvis man skal til at dele op i enkelthandicap overalt. Jo mere samfundet struktureres og opdeles, des mere bliver det også vigtigt, at de mange grænser, der deler det, er til at passere for handicappede. I modsat fald vil de opleve det meste af verden som lukket land. Sektoransvar er i bund og grund et skandinavisk embedsmandsbegreb. Svenske embedsmænd indså først i 1940’erne, at når man udviklede mere service til borgerne, gik det ikke an at opretholde en speciel service til handicappede. Det bliver både dyrere og dårligere. Man må i stedet sørge for, at den generelle service også åbnes for dem. Behandlere vil aldrig få den idé, at ansvaret for en indsats skal spredes ud, og at andre end de selv skal have ansvaret for den. De vil derimod understrege betydningen af ekspertise og faglig bæredygtighed, hvilket betyder, at de selv bestemmer. 43
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?