Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er kroniske tilstande med udtalte fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som fortrinsvis er medfødte og hyppigt arvelige. Funktionsnedsættelser kan ramme alle kroppens funktioner, derfor er problemstillingerne for mennesker med sjældne handicap yderst forskelligartede – både i forhold til den professionelle behandling, rehabilitering og i forhold til sociale tilbud og ydelser. Inden for en enkelt diagnose kan der være store variationer. I Danmark er et sjældent handicap lig med en forekomst på op til 1.000 tilfælde (Socialudvalget, 1987). Det skønnes, at 15.000-20.000 danskere har et sjældent handicap fordelt på omkring 1.000 diagnoser. Der findes over 50 forskellige foreninger for mennesker med sjældne handicap, og mere end 30 af disse er organiseret i paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser. SPROGLIGE BARRIERER OG BRUGEN AF TOLK Familier, sagsbehandlere og læger fortæller samstemmende, at den største barriere for kommunikationen er sproget. Der opstår mange misforståelser, hvis familien ikke taler godt dansk og skal bruge tolk. Interviewundersøgelsen viser, at der er stor forskel på opfattelsen af, hvad man taler om, og ved gennemgangen af interviewene var det svært at genkende historierne fra begge sider af bordet. Hvis man taler intet eller dårligt dansk, kan det være svært at læse breve fra det offentlige, at søge om tilbud, samt anke eller klage over afgørelser eller kontakte handicapforeninger eller anden specialrådgivning. Det er for eksempel en stor barriere for mange familier at ringe til sagsbehandleren eller lægen, hvis de er sprogligt svage. Marokkansk far: Jeg kan godt skrive en ansøgning, men ikke en virkelig effektiv ansøgning (Poulsen, 2006). Sagsbehandlerne oplyser, at de sjældent oplever, at de etniske minoritetsfamilier klager skriftligt over afgørelser. Men sagsbehandleren vurderer, at det er sværere at komme igennem systemet med en mundtlig klage, og familierne søger ikke ekstern information til deres klagesag. Sagsbehandler: Vi tager en mundtlig klage, men man har flere muligheder med en velargumenteret klage. Men de klager meget lidt. (…) Så tager vi det mundtligt, og så bliver deres klager også 86
derefter. (..) Inden for klagesystemet er det godt at være skriftligt velbevandret (Poulsen, 2006). Sproget gør det desuden svært både for familien og fagpersoner at ringe til hinanden og at søge information. Tolkning opleves som et problem af forældre, sagsbehandler og læger. I denne kontekst er fokus på sagsbehandlere og læger på grund af, at det tager lang tid at bestille en tolk, så hvis man rykker en aftale, skal man igen bestille en ny tid hos en tolk. Der er eksempler på, at en aftale er blevet rykket halvanden måned på grund af tolken, og det betyder, at de etniske minoritetsfamilier stilles ringere end majoritetsdanske familier. Det er den offentlige myndigheds ansvar at sørge for tolk til patienten eller borgeren. Myndigheden har pligt til at kunne forstå borgerens henvendelse og til at sørge for, at borgeren forstår sagsbehandleren eller lægen. Det er altså myndighedens opgave at sikre, at betingelserne for en fair mundtlig kommunikation er til stede og dermed sørge for, at borgeren får mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag. Det handler om borgerens retssikkerhed. Som minimum skal der tolkes mundtligt, så borgeren og myndigheden kan forstå hinanden. Det betyder også, at breve fra det offentlige som et minimum bør læses op med tolk eller evt. oversættes til borgerens sprog. Desværre sker det langtfra altid. Der er i interviewmaterialet et eksempel på, at et barn med et sjældent handicap har været tolk for sin mor i sin egen sag, hvilket er i strid med FN’s Børnekonvention. En pakistansk familie beder en sygeplejerske på Rigshospitalet om en tolk, men hun afviser med den begrundelse, at manden taler glimrende dansk. Men manden vil have en tolk til sin kone, som ikke kan dansk, og det er forvirrende og frustrerende for ham, at han skal have en dobbeltrolle. Familien får efterfølgende intet skriftligt referat af mødet og har svært ved at håndtere informationerne på bare en time, mens de sidder med den meget syge datter på skødet, og manden samtidig skal tolke (Poulsen, 2006). Tolkesamtaler tager dobbelt så lang tid som almindelige samtaler, og ofte er fagpersoner (læger og sagsbehandlere) meget sprogligt konkrete. Derfor oplever mange sagsbehandlere og læger tolkning som besværligt og 87
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?