Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

om at bevare status quo i de første par år efter reformen. Det vil således
først blive klart i løbet de kommende år, om rammeaftalerne vil fungere
efter hensigterne, eller om der bliver tale om en ’kampplads’ for særinteresser
eller fastholdelse af status quo.
Til trods for anerkendelse af positive potentialer så mødes Tilbudsportalen
af en del skepsis blandt de ledere, medarbejdere og brugere,
der indgår i AKF’s undersøgelse i efteråret 2007. Der nævnes en række
faldgruber, idet Tilbudsportalen også kan bidrage til, at viften af tilbud
bliver smallere og mere standardiseret, for at leverandørerne kan klare sig
i den stigende konkurrence.
Mens kravet om rammeaftaler og etableringen af tilbudsportalen
skal støtte kommunernes koordinering af anvendelse af relevante tilbud
hos hinanden, så er VISO (Den nationale vidensorganisation) sat i verden
for at tilbyde kommunerne og deres sagsbehandlere adgang til specialiseret
viden, rådgivning og udredning, så kommunerne selv kan løfte
flest muligt af de specialiserede opgaver på handicapområdet. Målet med
VISO er således på den ene side at imødegå den kritiske tese om, at reformen
vil føre til afspecialisering. På den anden side er det målet at
skabe en vidensorganisation, der er i stand til at sikre et højt vidensniveau
på handicapområdet. For at opnå disse mål er det imidlertid en
forudsætning, at kommuner og brugere opsøger og gør brug af VISO,
der for sin del skal gøre sig tilgængelig for kommuner og brugere samt
sikre grundlaget for relevante og brugbare ydelser i form af forskellige
typer af rådgivning og formidling af viden. Hvis det lykkes at få integreret
VISO i den kommunale opgaveløsning, så vil det gensidige samspil
kunne bidrage til at sikre specialiseret viden i kommunernes praksis og de
tilbud og ydelser, som brugerne får tildelt. Lykkes det ikke, så er der
risiko for, at vidensniveauet i tilbuddene vil falde.
De nævnte elementer i reformen har primært drejet sig om
kommunernes struktur og nye måder at regulere på og støtte deres samspil
med hinanden, regionerne og staten. Herudover er det naturligvis
helt afgørende at se på, hvordan brugerne bliver påvirket af de nye rammer,
der sættes af reformens forskellige elementer. Kravet om, at kommunerne
skal udarbejde handleplaner, er ikke en direkte del af reformen,
men handleplanerne kan få ny betydning gennem den såkaldte ’lille reform
i den store reform’, der supplerede de eksisterende regler om god
sagsbehandling. Borgenes retssikkerhed styrkes gennem mere selvbestemmelse
og bedre mulighed for at klage over afgørelser (Socialministe-
77