Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Der er mange eksempler på, at Det Centrale Handicapråd har
startet en tværgående handicappolitik på statslige områder. Der er forskel
på, hvor ’velkommen’ handicapsynsvinklen er på et felt. På informationsog
kommunikationsområdet gav den bl.a. anledning til udvikling af
dansk talesyntese og dansk talegenkendelse, innovationer med potentialer
langt ud over handicapområdet. På det kommunale område er der
imidlertid ikke sket ret meget. Det hænger sammen med den særlige styringsform,
som rådet repræsenterer. Det er en styring, som ikke foregår
på beslutningsplanet, på det politiske plan, men gennem netværk længere
nede i systemet.
Netværksstyre er ikke et alternativ til hierarkisk eller politisk styring.
Det forudsætter tværtimod, at den politiske og administrative top
fastlægger de overordnede rammer, som netværksstyret kan udfolde sig
under. Det er således mere en form for implementering end en form for
styring. Men det er dog implementering på så højt et plan, at ordet styre
ikke er helt ved siden af. I den aktuelle case – dansk handicappolitik – ses
det specielle træk, at netværksstyringen først udvikles fra neden, på embedsmandsplan,
med Det Centrale Handicapråd som nødtørftig ramme i
mere end et årti, før man får skabt de centrale politiske rammer i form af
tværgående ministerudvalg og minister med ansvar for handicapområdet
(Bengtsson, 2005).
HVOR LANGT ER VI SÅ NÅET?
Lad os vende tilbage til indgangstesen: princippet om sektoransvar, der
kommer tidligt ind i skandinavisk handicappolitik, at handicappede skal
betjenes de samme steder af samme organer som andre mennesker og
ikke i hvert sit system delt op efter handicap. I arbejdet med at gennemføre
det i praksis viser det sig, at man skal ned i så mange detaljer, at der
skal et tværgående netværk på embedsmandsplan til, for at man når nogle
vegne. Det er med andre ord nødvendigt at bygge på netværksstyre.
Det er et mønster, vi ser på flere andre, nye tværgående, politikområder:
miljøpolitik, energipolitik, kønspolitik, etnisk politik, globaliseringspolitik
– og på klassiske områder som sikkerhedspolitik. I bund og grund er det
vel blot et udtryk for, at systemet er blevet mere komplekst.
Da netværksstyret er etableret med Det Centrale Handicapråd,
er forudsætningerne til stede for den ekspansion af handicapindsatsen, vi
57