Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

kan være stor. For kvinder, der bor i selvstændig bolig, vil det at flytte på
en institution være forbundet med tab af selvbestemmelse og i modstrid
med egen selvopfattelse.
STØTTEN TIL KVINDER MED HANDICAP
Hjælp og støtte til voldsramte kvinder indebærer bl.a., at nogen ser volden
og konfronterer kvinden med det. Hun skal have støtte og vejledning
i løsrivelsesprocessen. Uanset om hun selv søger hjælp eller bliver
hjulpet på vej af andre, har hun behov for viden om muligheder for
hjælp, adgang til et sikkert tilflugtssted og støtte til at bearbejde volden
(Clemmensen, 2005; VFC Socialt Udsatte, 2004). Behov for hjælp og
støtte er den samme for kvinder med handicap som for andre kvinder.
Men også i forhold til støtten tegner sig nogle handicapspecifikke problemstillinger.
Det handler både om manglen på fysisk og kommunikativ
tilgængelighed til støttetilbud samt om holdningsmæssige barrierer hos
de mennesker, der skal hjælpe.
Voldsramte kvinder med handicap kommer sjældent i støttetilbud.
Et væsentligt kritikpunkt er den manglende tilgængelighed for mennesker
med handicap i eksisterende støttetilbud. Krisecentre er sjældent
fysisk tilgængelige for en bevægelseshandicappet kvinde. Ofte er de præget
af smalle døre, trapper og små toiletter, hvilket gør det svært for fx en
kvinde i kørestol at komme ind og rundt. En bevægelseshandicappet
kvinde fortæller:
Jeg tog hen på krisecentret og blev indlogeret. Jeg overvejede at
tage hen til en veninde, men vidste, at der var risiko for, at jeg alligevel
ville tage hjem igen, fordi det ville blive for besværligt for
hende. Opholdet var ikke spor vellykket. Jeg fik et værelse på 3.
sal, og havde meget svært ved at komme op ad trapperne. Det
betød også, at jeg ikke kunne have min datter boende, der kun
var 3 år og skulle have hjælp til de mange trapper (Bjerre & Jørgensen,
2002).
På krisecentre og rådgivningsinstanser, fx telefonrådgivninger for voldsramte
kvinder, eksisterer også en begrænset kommunikativ tilgængelighed.
For det første kan man rent praktisk have svært ved at kommunike-
136