Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

caporganisationerne en enestående mulighed for at øve indflydelse på de politiske og administrative beslutningsprocesser. Rådet skaber de formelle rammer omkring en institutionaliseret og kontinuerlig dialog mellem DSI og myndighederne, og det har siden 1980 spillet en betydningsfuld rolle i udviklingen af handicappolitikken, ikke mindst i relation til gennemførelsen af princippet om sektoransvar, hvilket også er omtalt i Steen Bengtssons artikel. DSI fik dengang mandat til at indstille fem repræsentanter, som siden er udvidet til syv. Efter interne drøftelser valgte DSIledelsen at inddele medlemsorganisationerne i valggrupper efter handicaptype, fordelt på bevægelseshandicappede (stationære), bevægelseshandicappede (progredierende), kommunikationshandicappede fordelt på to grupper (syn/høre og tale), psykisk handicappede, medicinsk handicappede (varig medicinsk behandling), og som det syvende medlem vælges DSI’s formand. DSI lagde således afgørende vægt på, at de forskellige handicapgrupper blev repræsenteret og udviklede dertil en demokratisk proces ved at inddele medlemsorganisationerne i valggrupper, som herefter forestod valget af deres repræsentant. Ideelt set har denne model til formål at sikre, at samtlige DSI’s medlemsorganisationer kan få indflydelse igennem DCH, ved at de enten direkte eller indirekte deltager i rådets møder og aktiviteter. I praksis har denne model dog vist sig at fungere på ganske andre vilkår. I det følgende inddrages resultaterne fra et casestudie af DCH gennemført i 2004 (Bonfils, 2006). Det skal her nævnes, at DSI i 2006 gik væk fra valggruppemodellen og over til en model, hvor det er forretningsudvalget, der udpeger repræsentanter til DCH efter indstilling fra medlemsorganisationerne (De Samvirkende Invalideorganisationer, 2006). Det er sandsynligvis sket som en følge af, at valggruppemodellen ikke fungerede i praksis, og der blandt DSIrepræsentanterne opstod en vis frustration over den rolle, de havde i rådet. Valggruppesystemet fordrer, at medlemsorganisationerne i en valggruppe vælger en repræsentant, som skal repræsentere dem alle i DCH. I praksis udviklede systemet sig i forskellige retninger. Nogle valggrupper opstillede kandidater og stemte om, hvem der skulle repræsentere dem. I andre valggrupper gik opgaven på skift mellem valggruppens medlemmer, så alle på et tidspunkt fik mulighed for at sidde i rådet. Valggruppesystemet lægger op til en arbejdsdeling mellem repræsentanterne, hvor DSI-formanden fremfører de generelle og overordnede DSIholdninger, og hvor de andre udtaler sig på vegne af deres valggruppe. 34
De valgte repræsentanter oplever dog, at der er svage kontakter mellem dem og deres valggruppe. De fortæller, at de søger at involvere alle fra valggruppen i at kommentere dagsordenen, men kun sjældent fik bemærkninger tilbage. I praksis fungerede DSI’s repræsentationssystem ikke, og repræsentanterne i DCH valgte derfor i stedet at trække på deres egen forening og sekretariat i gennemgangen af materialet. Repræsentanterne gav udtryk for, at de tolker deres rolle som repræsentanter for hele DSI-gruppen som et fællesskab, og at de ser det som deres opgave at forholde sig til det generelle og principielle i drøftelserne. De ser deres rolle som knyttet til en DSI-identitet snarere end en mere snæver identitet som repræsentant for en bestemt handicapgruppe. Det betyder, at de tolker deres rolle som lig DSI-formandens rolle. I praksis er det dog primært DSI’s formand, som taler på gruppens vegne. Hvis de ønsker at rejse en sag, går den typisk først til DSI’s formand, som vurderer, om sagen er egnet til rådets møder. Deres rolle bliver derfor præget af, at de indtager en afventende og passiv position, hvor det er DSI’s formand, der i samarbejde med rådets formand og sekretariat fastlægger dagsordenen. I den politiske praksis bliver det således DSI-formanden, som får indflydelse på rådets aktiviteter, hvorimod flere af de øvrige DSImedlemmer indtager en passiv rolle. Steen Bengtsson har undersøgt DCH’s rolle i udviklingen af princippet om sektoransvar og anskuer i denne forbindelse rådet som et eksempel på en form for netværksstyre (2005). Bengtssons undersøgelse viser, at der blandt repræsentanterne fra handicaporganisationerne er flere, som har siddet i rådet i lange perioder. Én repræsentant har således været medlem, siden rådet blev oprettet i 1980 og til 2006, ligesom to af DSI’s nu tidligere formænd har været medlemmer af rådet i 20-21 år. Det har givet en unik mulighed for, at disse repræsentanter har kunnet tale deres respektive handicapgruppes sag og kontinuerligt anvende rådet som kanal til at forfølge deres særinteresser. Men det giver samtidig de forskellige medlemsgrupper af DSI meget ulige vilkår for at anvende DCH som indflydelseskanal, da nogle grupper har haft en langt mere privilegeret adgang end andre. DSI-repræsentanternes rolle i rådet er dermed tvetydig. Den organisationsdemokratiske valgmodel fordrer, at de udvikler en rolle som repræsentant for en handicapgruppe/valggruppe, men denne rolle synes svær at udvikle i praksis, bl.a. fordi medlemsorganisationerne i valggruppen ikke har udviklet et fælles forum for deres interessevaretagelse. Re- 35
Page 1: edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5: HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7: Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9: Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12: INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35: også betyder, at handicaporganisat
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109:
i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111:
mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113:
Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?